Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kinetik

Oprindelige forfattere OHar og OWD Seneste forfatter Redaktionen

kinetik, den gren af dynamikken, som omhandler legemers bevægelse, i modsætning til statik, som omhandler legemers ligevægt under kraftpåvirkning. Se også dynamik, mekanik, kinematik og reaktionskinetik.

Ordet kinetik kommer af græsk kinetikos 'angående bevægelse', af kinein 'bevæge'.

Biologisk kinetik

Inden for biologi og sundhedsvidenskab indgår kinetikbegrebet i forskellige sammenhænge. Enzymkinetik omtales under enzymer; lægemidlers optagelse, fordeling og udskillelse (farmakokinetik) omtales under lægemidler.

Inden for fysiologi (se klinisk fysiologi) og biokemi anvendes tracerkinetik, dvs. de praktiske, fysiske og matematiske metoder, der knytter sig til udredningen af stoffers og væskers transport, ophobning og udskillelse i organismen. Tracerkinetik anvendes ved undersøgelse af fysiologiske og sygelige (patofysiologiske) mekanismer i levende organismer, fx ved bedømmelse af nyrefunktion, hjertefunktion, leverfunktion og blodkredsløb.

Annonce

En tracer (eng. 'sporstof') er et grundstof eller en kemisk forbindelse, der efter at være blevet indtaget, indåndet eller indgivet ved indsprøjtning kan registreres med måleapparatur. Som tracer anvendes ofte en radioaktiv isotop. Traceren følger modersubstansen, dvs. de stoffer eller legemsvæsker, der ønskes undersøgt, og udgør så lille en mængde i forhold til denne, at den ikke selv påvirker de biologiske systemer, der undersøges.

En afmålt mængde af traceren kan indgives som enkelt dosis eller over længere tid gennem en blodåre, der forsyner et organ eller vævsområde. Desuden kan den ved en indsprøjtning i fx hud- eller muskelvæv indgives i form af et lille depot, der langsomt afgiver stoffet. Mængden eller koncentrationen af traceren bestemmes i blodprøver eller ved måling af radioaktiviteten fra det undersøgte organ eller vævsområde. Herved kan tracerens fjernelseshastighed (udvaskning, clearance) og middelopholdstid måles, og ved at underkaste måleresultaterne matematiske beregninger kan stofudskillelsen, blodgennemstrømningen eller det gennemstrømmede rumfang bestemmes.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole Hartling, Ove W. Dietrich: kinetik i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 27. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=106354