• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

lepton

Oprindelig forfatter JLPe Seneste forfatter Redaktionen

lepton, familie af elementarpartikler, som ikke påvirkes af de stærke kernekræfter. Leptoner udgør sammen med kvarker "stofpartiklerne" i Standardmodellen for elementarpartikler. Kvarker og leptoner er de mest fundamentale fermioner, der kendes.

Der kendes seks leptoner (samt deres antipartikler). De forekommer i tre generationer med en negativ lepton og dens elektrisk neutrale neutrino-partner (se neutrino) i hver. I hver generation findes desuden et analogt kvark-par. De ladede leptoner er elektronen, myonen og tau-partiklen.

Neutrinoerne har en hvilemasse, der er nul eller for lille til at kunne måles. De vekselvirker uhyre svagt med andet stof, men produceres i enorme mængder, fx i Solen.

Annonce

Ordet lepton kommer af græsk leptos 'fin, tynd', her i bet. 'let', og -on.

Af de ladede leptoner er kun elektronen stabil. Den spiller en umådelig rolle for alt stof omkring os. Elektronen har en masse på 1/1836 af protonmassen.

Myonen har en masse på 207 gange elektronens masse. Den lever kun 2,2∙10-6 s. Myoner når i stort tal jordoverfladen efter at være dannet i den øvre atmosfære. Her produceres pioner, når den kosmiske stråling rammer atmosfæren. Pionerne henfalder hurtigt til myoner og myon-neutrinoer. Myonen selv henfalder til en myon-neutrino og et lepton-par (en elektron og en elektronneutrino). Denne par-struktur er karakteristisk for de svage kernekræfter. Neutrinoer, elektroner og myoner er de letteste elementarpartikler. Deraf navnet lepton.

Tau-leptonen, opdaget i 1975, er 3477 gange tungere end elektronen. Den lever meget kort og kendes kun fra partikelfysiske eksperimenter.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Lyng Petersen: lepton i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=116003