Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

tritium

Oprindelige forfattere HeSø, NOKj og SBjOE Seneste forfatter Redaktionen

tritium, (lat., af gr. tritos 'den tredje' og -ium til betegnelse af grundstof), 3H, T, den tredje og tungeste isotop af hydrogen. Atomvægten er tre gange så stor som almindelig hydrogens, idet dens kerne, tritonen, ud over protonen også indeholder to neutroner.

I modsætning til de to lettere isotoper er tritium radioaktiv og henfalder ved betahenfald til 3He med en halveringstid på 12,3 år. Tritium kan derfor udnyttes som radioaktiv indikator for stoffer, der indeholder hydrogen.

Tritium forekommer i naturen i ganske små mængder, idet det til stadighed dannes ved reaktioner mellem luftmolekylernes kerner og den kosmiske stråling i atmosfærens øverste lag. Regnvand vil som oftest indeholde ét tritiumatom for hver 1017-1018 almindelige hydrogenatomer. Tritium kan fremstilles kunstigt ud fra lithiumisotopen 6Li ved bestråling med neutroner fra en reaktor.

Annonce

Sammen med deuterium udgør tritium sprængstoffet i brintbomben og vil potentielt indgå i brændslet til fremtidens fusionskraftværker (se fusionsenergi).

Geokemi

Det naturligt dannede tritium indgår i det hydrologiske kredsløb sammen med det tritium, som i 1950'erne blev tilført atmosfæren gennem kernesprængninger. Grundstoffet opblandes i de øverste få hundrede meter af oceanernes vand, mens de dybere vandmasser er uden tritium. Derved kan processer som opstigning (upwelling) og nedsynkning af oceanvand bestemmes. Da tritium tilføres grundvandet med nedbøren, er det ud fra grundstoffets halveringstid muligt at bestemme alderen på det grundvand, der er dannet i løbet af de seneste årtier.

Biologiske studier

Biologiske molekyler, hvor alm. hydrogen er erstattet med tritium, er vigtige som radioaktive markører i studiet af biologiske processer i levende celler. Strålingen, der udgår fra et tritiummærket molekyle indbygget i en celle, er dog så svag, at det meste af energien afsættes inden for cellen, hvad der evt. kan fremkalde mutationer.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henning Sørensen, Niels Ole Kjeldgaard, Sven Bjørnholm: tritium i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=174408