• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Machs princip

Oprindelig forfatter BF Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/18613/=ud_a_211664.mp3?revision=1

Machs princip, (efter E. Mach), samling af idéer, fremsat af Mach ud fra det synspunkt, at det ikke giver mening at tale om absolut bevægelse, men kun om relativ bevægelse i forhold til andre genstande. Isaac Newton studerede vandoverfladen i en roterende spand og så, at den krummede som følge af centrifugalkraften. Han anså effekten for at være en følge af vandets bevægelse i forhold til "det absolutte rum". Mach bestred dette argument og anså i stedet effekten for at være et resultat af vandets bevægelse i forhold til de fjerne masser i stjerner og galakser; han benægtede forestillingen om det absolutte rum. Machs idéer var med til at inspirere Einstein til den almene relativitetsteori, som dog delvis bryder med Machs princip.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bjørn Felsager: Machs princip i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=120141