• Den nyeste version af artiklen er endnu ikke godkendt af redaktionen.

faststofdetektor

Seneste forfatter Redaktionen

faststofdetektor, instrument til måling af radioaktiv strålings intensitet og energi. Stabile grundstoffer, der bestråles, udsender i lighed med de fleste radioaktive isotoper gamma- eller røntgenstråling med karakteristiske energier. Faststofdetektoren er derfor velegnet til bestemmelse af mængde og sammensætning af en prøves grundstofindhold. Detektoren fremstilles normalt af et yderst rent halvledermateriale, fx silicium eller germanium, som direkte kan omsætte den absorberede energi til et elektrisk signal. Faststofdetektoren opbevares som oftest under vakuum og nedkølet ved flydende kvælstofs temperatur (−196 °C) for at opnå de bedste måleresultater. Den anvendes især inden for forskning i atom- og kernefysik, ved sporstofanalyser samt til overvågning i og omkring kernekraftværker, hvor selv et minimalt udslip af radioaktivitet hurtigt kan påvises.

Annonce

/pre, function 'uri.build' failed with response:
Object reference not set to an instance of an object



    • Den nyeste version af artiklen er endnu ikke godkendt af redaktionen.

    • Kommentar til redaktionen Vedr. faststofdetektor
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik