• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

præcession

Oprindelige forfattere Elbek og KLRa Seneste forfatter Redaktionen

Præcession og nutation af en spinnende top med masse m og impulsmoment L. Nutationen skyldes, at toppen ved et stød er startet med en svag rotation om en akse vinkelret på figuraksen. Præcessionen skyldes et kraftmoment fra tyngdekraften, der har størrelsen m∙g.

Præcession og nutation af en spinnende top med masse m og impulsmoment L. Nutationen skyldes, at toppen ved et stød er startet med en svag rotation om en akse vinkelret på figuraksen. Præcessionen skyldes et kraftmoment fra tyngdekraften, der har størrelsen m∙g.

præcession, i mekanikken en langsom kredsning af aksen af en hurtigt roterende snurre under indflydelse af et ydre kraftmoment. Præcessionen kan bl.a. iagttages ved en legetøjssnurre, hvis akse danner en vinkel med lodret. Tyngdekraften påvirker snurren med et vandret kraftmoment, som ifølge impulsmomentsætningen til stadighed drejer snurrens impulsmoment i vandret retning. Dette iagttages som den nævnte kredsning (præcession) af snurreaksen.

Ordet præcession kommer af latin praecessio 'fremrykken', af praecedere, se præcedens.

Jordaksens præcession

Jorden er pga. sin rotation ikke helt kuglerund, men lidt fladtrykt. Det bevirker, at Jorden påvirkes af et kraftmoment fra især Månen og Solen. På samme måde som en snurre præcesserer, vil retningen af Jordens rotationsakse derfor langsomt ændre sig i en cyklisk bevægelse. Den beskriver en fuld rotation i løbet af ca. 26.000 år. En af konsekvenserne af præcessionen er, at forårspunktet ikke er fast i forhold til fiksstjernerne, men langsomt bevæger sig gennem de 12 stjernetegn i Ekliptika. Forårspunktet er derved ca. 2000 år om at passere fra et stjernetegn til det næste. Præcessionen blev opdaget af Hipparchos i 100-t. f.Kr.; en fysisk forklaring blev givet med Newtons gravitationsteori.

Overlejret Jordaksens langsomme præcession er en astronomisk nutation med en periode på 18,6 år, der skyldes Månens påvirkning, samt en mindre, såkaldt fri nutation med en periode på 430 dage, Chandler-perioden, opkaldt efter dens opdager, den amerikanske astronom Seth Carlo Chandler (1846-1913).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bent Elbek, Kaare Lund Rasmussen: præcession i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=146263