• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Thomas Young

Oprindelig forfatter KMPe Seneste forfatter Redaktionen

Thomas Young, 13.6.1773-10.5.1829, britisk fysiker og egyptolog. Young var uddannet læge, og allerede som studerende påviste han eksperimentelt, at øjets akkommodation skyldes ændringer af øjelinsens krumning. Han er især kendt for sine arbejder om lysets bølgenatur i perioden 1800-04. Han kom herved i modsætning til den herskende newtonske opfattelse, at lys bestod af partikler. Youngs væsentligste bidrag bestod i, at han ved at bruge interferensprincippet på en simplere måde end newtonianerne kunne forklare en lang række optiske fænomener. Det var dog først med A. Fresnels matematiske videreudvikling fra ca. 1816 af Youngs idéer, at bølgeteorien for alvor slog igennem.

Fra 1804 begyndte Young også at interessere sig for filologi, og uafhængigt af J.-F. Champollion gav han vigtige bidrag til tydningen af teksten på Rosettestenen. Foruden at virke som læge var Young også i en kortere periode professor ved Royal Institution i London.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kurt Møller Pedersen: Thomas Young i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=183692



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Thomas Young Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik
  • Ekspert

    KMPe