Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Paul A.M. Dirac

Oprindelig forfatter Kragh Seneste forfatter Redaktionen

Paul A.M. Dirac (tv.) og Aage Bohr ved The Commemoration Meeting på Niels Bohr Institutet i juli 1963, hvor forskere, der var tilknyttet instituttets første epoker, fejrede 50-års-jubilæet for udgivelsen af Niels Bohrs første artikler om kvanteteorien for atomet.

Paul A.M. Dirac (tv.) og Aage Bohr ved The Commemoration Meeting på Niels Bohr Institutet i juli 1963, hvor forskere, der var tilknyttet instituttets første epoker, fejrede 50-års-jubilæet for udgivelsen af Niels Bohrs første artikler om kvanteteorien for atomet.

Paul A.M. Dirac, Paul Adrien Maurice Dirac, 8.8.1902-20.10.1984, britisk fysiker og en af 1900-t.s mest betydningsfulde teoretiske fysikere. I perioden 1925-33 fremsatte han en række teorier, der revolutionerede fysikken, hvilket i 1933 blev belønnet med nobelprisen i fysik, som Dirac delte med E. Schrödinger.

Som færdiguddannet elektroingeniør studerede Dirac fysik ved Cambridge University, hvor han i 1925 udviklede en original variant af Heisenbergskvantemekanik. I 1932 blev han professor i Cambridge, hvor han var indtil 1969, da han slog sig ned i Florida. Personligt var Dirac kendt som en yderst sky og tavs mand, der koncentrerede sig om fysikken, og som foretrak at leve som han tænkte: logisk, rationelt og verdensfjernt.

Dirac skrev i 1930 en af de første og mest betydningsfulde lærebøger i kvantemekanik, Principles of Quantum Mechanics. I 1928 formulerede han den fundamentale Dirac-ligning. På grundlag heraf forudsagde han i 1931 eksistensen af "antielektroner", hvilket blev bekræftet, da man i 1932 fandt positive elektroner (positroner) i den kosmiske stråling. I 1931 forudsagde Dirac også eksistensen af negativt ladede antiprotoner, som først blev påvist 1955, samt af magnetiske monopoler, dvs. partikler med en isoleret magnetisk ladning. Selvom sådanne monopoler er almindeligt anerkendte blandt fysikere, er de aldrig blevet påvist i naturen.

Annonce

Af Diracs senere arbejder kan især fremhæves hans kosmologiske teori fra 1937, hvor gravitationskonstanten afhænger af tiden. Denne teori må nu anses for at være tilbagevist, men har spillet en vigtig rolle i kosmologiens historie. Mange af Diracs teorier var motiveret af hans stærke intuition om, at grundlæggende fysiske teorier må være simple og "smukke". På trods af sin opposition til dele af efterkrigstidens fysik regnes Dirac som en af historiens største fysikere på linje med Einstein, Bohr og Heisenberg.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Helge Kragh: Paul A.M. Dirac i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=64962