• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Galileo Galilei

Oprindelig forfatter OPed Seneste forfatter Redaktionen

Billedet af Galileo Galilei, der 22. juni 1633 foran den pavelige inkvisition afsværger sin kopernikanske overbevisning om, at det er Jorden, der bevæger sig rundt om Solen, og ikke omvendt, er blevet et symbol på forholdet mellem religion og (natur)videnskab. Det er dog ikke en naturnødvendighed, at religion og videnskab er i konflikt: Kopernikus udsendte fx sit værk i fuld forståelse med kirken i 1543, og først i 1616 blev det kættersk at hævde hans synspunkter, formentlig til dels motiveret af kirkepolitiske hensyn i forbindelse med modreformationen. Mange teologer og videnskabsfolk har siden hævdet, at religion og videnskab er gensidigt uafhængige. Maleri fra 1847 af den franske maler Joseph Nicolas Robert-Fleury (1797-1890); Louvre.

Billedet af Galileo Galilei, der 22. juni 1633 foran den pavelige inkvisition afsværger sin kopernikanske overbevisning om, at det er Jorden, der bevæger sig rundt om Solen, og ikke omvendt, er blevet et symbol på forholdet mellem religion og (natur)videnskab. Det er dog ikke en naturnødvendighed, at religion og videnskab er i konflikt: Kopernikus udsendte fx sit værk i fuld forståelse med kirken i 1543, og først i 1616 blev det kættersk at hævde hans synspunkter, formentlig til dels motiveret af kirkepolitiske hensyn i forbindelse med modreformationen. Mange teologer og videnskabsfolk har siden hævdet, at religion og videnskab er gensidigt uafhængige. Maleri fra 1847 af den franske maler Joseph Nicolas Robert-Fleury (1797-1890); Louvre.

Galileo Galilei, 15.2.1564-8.1.1642, italiensk naturvidenskabsmand og en hovedskikkelse i den bevægelse, som omformede middelalderens naturfilosofi til klassisk fysik.

Galileo Galilei, der var ældste søn af musikteoretikeren og komponisten Vincenzo Galilei, blev født i Pisa i storhertugdømmet Firenze. Han begyndte 17 år gammel at studere medicin, men vendte sig snart til matematikken og skrev 1585-87 sine første afhandlinger om tyngdepunktsbestemmelser og om en sindrig skålvægt til måling af vægtfylder.

I 1587 holdt han forelæsninger i Siena og Firenze og kom også til Rom, hvor han stiftede værdifulde forbindelser med jesuitterne på Collegio Romano og deres kendte matematiker Christopher Clavius. To år senere fik han, uden at have taget eksamen, en beskeden lærestol i Pisa, som han i 1592 opgav til fordel for et bedre aflønnet professorat i Padova i republikken Venezia, bl.a. for at kunne tage vare på familiens økonomi efter faderens død i 1591.

Annonce

I sine 18 år i Padova forelæste Galilei over geometri, mekanik og astronomi, samtidig med at han fabrikerede og solgte videnskabelige instrumenter, bl.a. en "geometrisk passer" til brug ved artilleriet, ligesom han opfandt det første lufttermoskop som forløber for 1700-t.s termometre. Omkring 1600 begyndte han også de studier af fald- og pendulbevægelsen, der optog ham livet igennem. I 1604 blev han landskendt for de forelæsninger, han holdt for en tusindtallig tilhørerskare om den supernova, som havde vist sig dette år i oktober.

Galileo Galilei i en alder af 60 år, stukket af Ottavio Leoni 1624 under Galileis besøg i Rom for at hædre den nye pave, Urban 8.

Galileo Galilei i en alder af 60 år, stukket af Ottavio Leoni 1624 under Galileis besøg i Rom for at hædre den nye pave, Urban 8.

I sommeren 1609 fik Galileo Galilei nys om den i Holland opfundne kikkert, som han forbedrede og af regeringen fik eneret på at fremstille til militært brug. I den følgende vinter anvendte han den selv til astronomiske observationer og opdagede nu bl.a. Månens bjerge, Jupiters fire store måner og talrige fiksstjerner, som var usynlige for det blotte øje. Alt dette blev beskrevet på latin i bogen Sidereus Nuncius (da. Budskab om stjernerne, 1999), der i 1610 gjorde Galileis navn kendt over hele Europa. Samme år forlod han Padova for at tiltræde en vellønnet stilling som uafhængig matematiker og (natur)filosof ved Medicihoffet i Firenze, under hvis protektion han levede indtil sin død.

De nye astronomiske opdagelser stred mod alle tilvante forestillinger og vakte megen modsigelse, men blev bekræftet ved uafhængige observationer af jesuitterne i Rom. Nu opdagedes også solpletterne, som Galilei beskrev i 1613 i en bog, der som alle hans senere værker udkom på italiensk (og ikke latin) for at give folk uden for den lærde verden indblik i videnskabens udvikling. Bogen afslørede også, at Galilei i den store debat om verdensbilledet stod på kopernikanernes side og derfor betragtede Jorden som en planet i bevægelse omkring Solen i midten af Universet.

To af Galileis kikkerter (teleskoper) fra ca. 1610. Museo di Storia della Scienza, Firenze.

To af Galileis kikkerter (teleskoper) fra ca. 1610. Museo di Storia della Scienza, Firenze.

Efter de nye opdagelser blev Galilei en omstridt person, og en hemmelig liga arbejdede på at mistænkeliggøre ham. Efter flere forgæves forsøg overtalte ligaen en ung præst til uden at nævne Galilei ved navn at holde en tordentale mod den nye videnskab i kirken Santa Maria Novella i Firenze lige før jul 1614. Det blev indberettet til Rom, hvor Det Hellige Officium (Inkvisitionen) i det følgende år afhørte vidner om, hvad der foregik omkring Galilei. Denne tog selv til Rom i et forgæves håb om at få lov til at argumentere for domstolen.

På den fysiske front mødte han med en ny teori, der fejlagtigt tog tidevandsfænomenerne som bevis for Jordens bevægelse, mens han i Brev til storhertuginde Christina forklarede, at der hverken kunne rejses holdbare bibelske eller teologiske indvendinger mod det nye verdensbillede; dette skrift udfærdiget i 1615 er siden blevet en teologisk klassiker.

Uden hensyn hertil sluttedes processen 5. marts 1616 med en erklæring om, at tanken om Jordens bevægelse var kættersk, fordi den stred mod den ordrette forståelse af Bibelen. Kopernikus' bog blev sat på Index, men Galilei vendte tilbage til Firenze med en erklæring fra kardinal Roberto Bellarmino om ikke at være personligt berørt af udfaldet, ledsaget af en formaning om for fremtiden kun at fremstille kopernikanismen som en ubevist hypotese.

I de følgende år levede Galilei ret tilbagetrukket med at lave tabeller over Jupitermånernes bevægelser til brug ved bestemmelse af længden til søs, en ny metode, som han uden held søgte at sælge til først den spanske og senere den hollandske regering. I efteråret 1618 gav tre store kometer næring til en strid om kometernes natur, hvori Galilei tog del med den romerske jesuit Orazio Grassi som en videnskabeligt set bedre funderet modpart, der ikke som Galilei betragtede kometer som fænomener i atmosfæren.

Det endte med bogen Il Saggiatore (1623), hvori Galilei dels gav en fremstilling af sine metodologiske og videnskabsteoretiske synspunkter, dels hudflettede Grassi med en overlegen og elegant retorik, hvilket kølnede forholdet mellem ham og jesuitterne, som fra nu af unddrog ham deres støtte.

Samme år valgtes Galileis velynder, den florentinske kardinal Maffeo Barberini, til pave under navnet Urban 8. Under sit besøg i Rom i 1624 førte Galilei mange venskabelige samtaler med paven, der i 1630 og 1631 yderligere viste sin velvilje ved at give Galilei to gejstlige embeder som kannik i henholdsvis Pisa og Brescia.

Dette tilskyndede Galilei til at færdiggøre sit hidtil største værk, der i 1632 udkom i Firenze under titlen Dialogo sopra i due massimi sistemi del mondo, tolemaico e copernicano (da. Dialog om de to store verdenssystemer) med imprimatur fra den øverste censor i Rom. Bogen var formet som en dialog mellem en tilhænger af det gamle verdensbillede (Simplicio), en usikker og spørgende sjæl (Sagredo) og en repræsentant for den nye videnskab (Salviati). Galilei respekterede påmindelsen fra 1616 ved at lade Simplicio vinde debatten, selvom Salviati havde de stærkeste argumenter.

Dette kunne ikke narre nogen, og Galilei blev kaldt til Rom, hvor han i foråret 1633 blev forhørt og i kort tid holdtes fængslet. Denne proces endte med, at Galilei den 22. juni højtideligt afsvor sin kopernikanske overbevisning og idømtes livsvarigt fængsel, en straf, der omgående forvandledes til husarrest i hans store lejede villa i Arcetri uden for Firenze, nær det kloster, hvor hans to døtre var nonner.

Galileis tegning af Månen. Der er ikke tale om en nøjagtig kortlægning af Månen; det har snarere været Galileis hensigt at illustrere dens jordlignende natur. Det kan derfor være vanskeligt at identificere objekterne, men krateret, der er klart overdrevent fremstillet, må være Albategnius. Fra Sidereus Nuncius, 1610.

Galileis tegning af Månen. Der er ikke tale om en nøjagtig kortlægning af Månen; det har snarere været Galileis hensigt at illustrere dens jordlignende natur. Det kan derfor være vanskeligt at identificere objekterne, men krateret, der er klart overdrevent fremstillet, må være Albategnius. Fra Sidereus Nuncius, 1610.

Galileo Galileis sidste år var mærket af en svær broklidelse, samtidig med at han gradvis blev totalt blind. Han modtog mange besøg af lærde fra både indland og udland og formåede at videreføre sit forfatterskab, der i 1638 resulterede i endnu en stor bog kaldet Discorsi e dimostrazioni mathematiche intorno a due nuove scienze attenenti alla meccanica (da. Afhandlinger og beviser vedrørende to nye videnskaber); den udkom hos Elzevier i Leiden.

Heri fremstilledes resultaterne af hans livslange arbejde med mekanikkens problemer. Specielt findes her for første gang lovene for det frie fald i det lufttomme rum, der siden blev et væsentligt grundlag for den af Christiaan Huygens og Isaac Newton udviklede klassiske mekanik. Et nyt princip om kræfternes uafhængighed førte også til den parabolske ballistik, dvs. læren om projektilers bevægelse uden hensyn til luftmodstanden.

Galileo Galilei var en meget omfattende begavelse med en dyb interesse i poesi og musik, ligesom hans skrifter på folkesproget var med til at gøre den toscanske dialekt til grundlaget for moderne italiensk. Han havde en stærk florentinsk familiefølelse og var i udpræget grad sine venners ven, samtidig med at hans store polemiske evner skaffede ham fjender. Han var ikke nogen original matematiker, men formåede på alle fysikkens områder at vise den matematiske naturbeskrivelses nødvendighed og overlegenhed på den kausale naturbetragtnings bekostning. Herudover blev hans personlige skæbne et skoleeksempel på, hvordan en god katolik kunne komme i strid med modreformationens kirkelige autoriteter på en måde, der har haft efterdønninger indtil vore dage.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Olaf Pedersen: Galileo Galilei i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. januar 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=81796