• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ernest Rutherford

Oprindelig forfatter Kragh Seneste forfatter Redaktionen

Ernest Rutherford skrev, formentlig i vinteren 1910-11, denne note, som er hans første skitse til kernemodellen for atomet. Indledningen lyder: Theory of structure of atom. Suppose atom consists of + [plus] charge ne at center + − [minus] charge as electrons distributed throughout sphere of radius b. Derefter udregner han kraften på en elektron. På tegningen i øverste højre hjørne kan man se, at Rutherford antog, at elektronerne er jævnt fordelt over atomet. I 1913 fremsatte Niels Bohr sin atommodel, hvor elektronerne befinder sig i diskrete energitilstande. Ill.: J. B. Birks Rutherford at Manchester, 1962.

Ernest Rutherford skrev, formentlig i vinteren 1910-11, denne note, som er hans første skitse til kernemodellen for atomet. Indledningen lyder: Theory of structure of atom. Suppose atom consists of + [plus] charge ne at center + − [minus] charge as electrons distributed throughout sphere of radius b. Derefter udregner han kraften på en elektron. På tegningen i øverste højre hjørne kan man se, at Rutherford antog, at elektronerne er jævnt fordelt over atomet. I 1913 fremsatte Niels Bohr sin atommodel, hvor elektronerne befinder sig i diskrete energitilstande. Ill.: J. B. Birks Rutherford at Manchester, 1962.

Ernest Rutherford, 30.8.1871-19.10.1937, newzealandsk-britisk fysiker og grundlægger af kernefysikken. Efter uddannelse i New Zealand kom Ernest Rutherford til Cambridge, hvor han forskede under J.J. Thomson. I 1898 blev han professor i Montréal i Canada, i 1907 professor i Manchester, og fra 1919 til sin død ledede han Cavendish-laboratoriet i Cambridge.

Ernest Rutherford viste i 1899-1900, at der er tre slags stråling fra radioaktive stoffer: alfa-, beta- og gammastråling. I 1908 kunne han fastslå, at alfastråler består af heliumioner. Sammen med Frederick Soddy påviste han i 1902, at radioaktive stoffer spontant omdannes til andre grundstoffer, og at det sker med en bestemt halveringstid i overensstemmelse med den radioaktive henfaldslov (se radioaktivitet).

Ernest Rutherford satte sin medarbejder, den tyske fysiker Hans Geiger, og en studerende til at gennemføre et eksperiment, som viste, at alfapartikler afbøjes ved passage af tynde metalfolier. Han drog deraf i 1911 den slutning, at atomet må indeholde en lille kerne, hvori næsten al massen er koncentreret. Efter Niels Bohrs teori fra 1913 blev kernemodellen udbygget og almindelig anerkendt.

Annonce

Ernest Rutherford med cigaret og monokel i samtale med en medarbejder. Fotografiet er taget i Cavendish-laboratoriet i Cambridge ca. 1930. Rutherford kom ofte buldrende ind i laboratoriet og talte meget højt. Medarbejderne mente, at det forstyrrede deres målinger; de opsatte derfor lyskassen, der hænger ned fra loftet.

Ernest Rutherford med cigaret og monokel i samtale med en medarbejder. Fotografiet er taget i Cavendish-laboratoriet i Cambridge ca. 1930. Rutherford kom ofte buldrende ind i laboratoriet og talte meget højt. Medarbejderne mente, at det forstyrrede deres målinger; de opsatte derfor lyskassen, der hænger ned fra loftet.

Ernest Rutherford udviklede modeller for atomkernens struktur og viste i 1919, at alfapartikler kan omdanne nitrogen til oxygen, hvilket blev indledningen til en lang række kunstige grundstofforvandlinger. I 1920 foreslog han navnet proton for hydrogenatomets kerne og forudsagde eksistensen af neutronen, som han dog opfattede som sammensat af en proton og en elektron.

Ud over sine grundlæggende opdagelser var Ernest Rutherford af stor betydning som den internationale leder af eksperimentel kernefysik og som lærer og inspirator for en lang række fremragende fysikere som Otto Hahn, Niels Bohr, P.M.S. Blackett, James Chadwick og George de Hevesy.

Under 1. Verdenskrig udviklede Ernest Rutherford metoder til akustisk sporing af ubåde, hvilket førte til opfindelsen af sonar.

Ernest Rutherford fik nobelprisen i kemi i 1908.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Helge Kragh: Ernest Rutherford i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. februar 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=153599