Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning. |
vorticitet, (afledn. af lat. vortex 'hvirvel', gen. vorticis), hydrodynamisk størrelse, som angiver, hvor meget en væske roterer i et lille område omkring et bestemt punkt. Matematisk er vorticiteten defineret som rotationen af hastighedsfeltet v (se vektoranalyse). Hvis væskehastigheden i et bestemt punkt fx peger i z-aksens retning, dvs. v = (0,0,v), er vorticiteten en vektor i xy-planen med komponenterne (∂v/∂y,−∂v/∂x,0). Ifølge hydrodynamikken tilfredsstiller vorticiteten for en inkompressibel væske en diffusionsligning, hvor diffusionskoefficienten er lig viskositeten divideret med massetætheden.
Henrik Smith: vorticitet i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 10. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=181215 |
Denne artikel stammer fra:
Leksikon