Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

svag vekselvirkning

Oprindelig forfatter JLPe Seneste forfatter Redaktionen

svag vekselvirkning, svag kernekraft, en af fysikkens fire fundamentale naturkræfter. Den svage vekselvirkning viser sig især ved betaradioaktivitet og har den effekt, at der i atomkerner med "for mange" eller "for få" neutroner ofte vil foregå en omdannelse mellem neutroner og protoner under udsendelse af neutrinoer og betapartikler (elektroner eller positroner).

Den svage vekselvirkning tillader Solen at producere energi, idet der i dens indre sker omdannelse af fire protoner til en heliumkerne bestående af to protoner og to neutroner. Da vekselvirkningen er svag, foregår processen så langsomt, at Solen kan skinne i mange milliarder år.

Den første teori for den svage vekselvirkning skyldes E. Fermi (1933) og var baseret på W. Paulis hypotese om neutrinoer (1931). Den moderne teori (1967) kombinerer de svage og de elektromagnetiske vekselvirkninger og skyldes S. Glashow, A. Salam og især S. Weinberg (GSW-teorien, nobelpris i fysik 1979). Teoriens matematiske forståelse skyldes G. 't Hooft og M. Veltman i 1971 (nobelpris i fysik 1999). Se også fysik og elementarpartikler.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Lyng Petersen: svag vekselvirkning i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 10. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=167432