Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

permeabilitet

Oprindelig forfatter Elbek Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/22653/=ud_a_225483.mp3?revision=1

permeabilitet, 1) mål for et porøst mediums, fx sands, gennemtrængelighed for en gas eller væske som følge af en trykforskel. Måles i kvadratmeter (m2) eller, især i olieindustrien, darcy (1 darcy = 0,99∙10-12 m2).

Ordet permeabilitet kommer af latin permeabilis, af permeare 'trænge igennem', af per- og meare 'vandre, gå'.

2) membrans gennemtrængelighed for et givet stof. Det reciprokke udtryk betegnes modstand. Se også celle (cellemembrantransport).

3) egenskab ved et magnetisk materiale, som udtrykker materialets evne til at frembringe en magnetisk fluxtæthed B, når det påvirkes med en magnetisk feltstyrke H. Idet permeabiliteten betegnes med μ, gælder B = μH. Permeabilitet måles i enheden H/m (henry pr. meter).

Annonce

Pr. definition har vakuum permeabiliteten μ0 = 10-7 H/m. Ofte angives et materiales relative permeabilitet, som er permeabiliteten i forhold til vakuumpermeabiliteten. Se også elektromagnetisme og magnet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bent Elbek: permeabilitet i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 26. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=140842