Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

paramagnetisme

Oprindelig forfatter Elbek Seneste forfatter Redaktionen

paramagnetisme, type af magnetisme, der forekommer i materialer, hvis atomer eller molekyler har et permanent magnetisk moment. I fravær af et ydre magnetfelt er de magnetiske momenter tilfældigt orienterede og giver derfor ikke nogen samlet magnetisk virkning. Er der et ydre magnetfelt, påvirker dette atomerne med et kraftmoment, som søger at rette de magnetiske dipoler parallelt med det ydre felt, da dette giver den laveste energi. De ensrettede dipoler skaber et felt, som øger det ydre felt; dette kaldes den paramagnetiske effekt.

Når ordnede magnetiske strukturer, fx ferro- eller antiferromagneter, opvarmes, reduceres den magnetiske orden, og over en vis temperatur (Curie-temperaturen for ferromagneter og Néel-temperaturen for antiferromagneter) bliver de paramagnetiske.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bent Elbek: paramagnetisme i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=138664