Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

massespektrometer

Oprindelig forfatter ASmi Seneste forfatter Redaktionen

massespektrometer, apparat til at adskille partikler med forskellig masse. Prøven, der skal undersøges, bringes på gasform og ioniseres. Ionerne accelereres af elektriske og/eller magnetiske felter, og da ioner med forskellig masse får forskellig acceleration, sker der en rumlig separering af dem, hvorefter de kan måles vha. en detektor. Massespektrometre bruges i mange områder af kemien til analyse af stoffers sammensætning. De kan også anvendes til at adskille et grundstofs isotoper.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anders Smith: massespektrometer i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=122734