Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

gasturbine

Oprindelig forfatter C-EL Seneste forfatter Redaktionen

gasturbine, turbine, der drives af forbrændingsgas. I modsætning til to- eller firetaktsstempelmotorer, som også drives af forbrændingsgas, arbejder gasturbinen med en kontinuert forbrændingsproces. Olie eller gas under tryk forbrændes løbende i et kammer, hvorfra den hede røggas ledes bort gennem turbineskovle, der bringes i rotation af den strømmende forbrændingsgas. Det oprindelige gastryk opnås ved at komprimere forbrændingsluften i en kompressor, som drives af gasturbinen selv. Gasturbiner bruges til at drive generatorer i kraftværker og kompressorer, fx turboladere, og til fremdrift af skibe, navnlig marinefartøjer, og fly (se jetmotor).

Historie

Allerede i 1791 udtog briten John Barber patent på de grundlæggende træk i en gasturbine. De tekniske muligheder for at udnytte hans idéer var dog langtfra til stede på den tid. Først noget ind i 1900-t., da dampturbinen var i hastig udvikling, arbejdede forskellige fabrikker med udvikling af gasturbiner.

Endnu i 1930'erne var der kun tale om enkelte pioneranlæg, men efterhånden forbedredes virkningsgraden især ved bedre skovlprofiler i såvel kompressor som turbine. Der var dog stadig vanskeligheder med de høje temperaturer, som svækkede styrken i de roterende dele; det blev klaret ved at blæse køleluft ind omkring skovle og skiver. Også i dag er gasturbiner kritisk afhængige af en sådan køling, som sker igennem kølekanaler i hule skovle for at modstå røggastemperaturer på 1000-1200 °C.

Annonce

Under 2. Verdenskrig udvikledes gasturbiner til anvendelse som flymotorer. Princippet er det samme som i stationære gasturbiner, men røggassen forlader med høj hastighed jetmotoren bagud og skaber derved en fremadrettet kraft.

En beslægtet udvikling førte til turboladere, som forøger en dieselmotors effekt betydeligt ved at levere en tilstrækkelig mængde komprimeret luft til forbrænding af dieselolien; denne luftmængde er ellers begrænset af snævre adgangsåbninger til cylindrene.

Gasturbiner anvendes ofte om bord i marineskibe, både til fremdrift og som hjælpemaskineri. Endvidere anvendes de til at drive kompressorer i lange naturgasledninger, i petrokemisk industri og i stålværker.

Kraftværker

De stationære gasturbiner har — ubundet af kravet om flymotorernes ringe vægt — udviklet sig betydeligt gennem tiden, således at de i 1990'erne er robuste, hurtigt startende maskiner. Virkningsgraden er dog ikke så høj som i dampturbineanlæg, hvorfor gasturbiner fortrinsvis anvendes til dækning af kortvarige spidsbelastninger.

Virkningsgraden kan forbedres noget ved at anvende komprimering i flere trin med mellemliggende køling af luften samt ved forbrænding i flere trin; til gengæld bliver anlægget overordentlig kompliceret.

En særlig anvendelse af gasturbiner, som også øger virkningsgraden, foregår ved et kombineret kredsløb med en dampturbine. Fra gasturbinen går den endnu varme og iltholdige røggas til en lavtryksdampkedel, hvor den med eller uden forbrænding af yderligere brændsel afgiver sin restvarme til produktion af damp til en dampturbine. Denne teknik betegnes CCGT (Combined Cycle Gas Turbine).

Udviklingen af stationære gasturbiner er navnlig foregået i USA (Westinghouse, General Electric), England (Thompson-Houston), Schweiz (Brown Boveri) og Tyskland (AEG). I Danmark har Helsingør Skibsværft bygget turboladere. Danske kraftværker har enkelte gasturbiner som spidsbelastningskraftanlæg og til drift af fødevandspumper.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Carl-Erik Lundgren: gasturbine i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=82456