Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

telefon

Oprindelig forfatter Rits Seneste forfatter Redaktionen

Telefon. 1 Vægapparat fra 1881, som landets første abonnenter blev udstyret med. 2 Bordapparat fra 1892 med kælenavnet symaskinen. 3 Drejeskivetelefon fra 1968 til halv- og helautomatiske centraler. 4 Moderne tastaturtelefon med display, som giver mulighed for at anvende de specielle tjenester, der findes på ISDN-nettet.

Telefon. 1 Vægapparat fra 1881, som landets første abonnenter blev udstyret med. 2 Bordapparat fra 1892 med kælenavnet symaskinen. 3 Drejeskivetelefon fra 1968 til halv- og helautomatiske centraler. 4 Moderne tastaturtelefon med display, som giver mulighed for at anvende de specielle tjenester, der findes på ISDN-nettet.

telefon, apparat til mundtlig fjernkommunikation, opfundet af Antonio Meucci, selvom det første patent blev givet til Alexander Graham Bell i 1876; vedr. telefoniens historie, se telekommunikation (den historiske udvikling), telefon- og teleselskaber og KTAS.

Telefonapparater anvendes både som terminaler i offentlige teletjenester og i lukkede interne net. I de tidlige magnetoapparater skabtes ringesignalet til modparten med en lille generator, der aktiveredes med et drejehåndtag. De anvendes stadig i enkeltstående lokale forbindelser, fx som nødtelefoner. Drejeskiveapparater afgiver cifre i form af impulser ved nummerskivens tilbageløb. I Danmark er drejeskiveapparaterne i 2006 næsten helt erstattet af tastaturtelefoner, hvor cifre sendes vha. frekvenskoder. Med ISDN og digitale PABCer benyttes i stigende omfang digitale telefonapparater, hvor sende- og modtagesignaler er 64 kbit/s datastrømme i stedet for analoge elektriske signaler. En trådløs telefon kan inden for kort afstand anvendes i forbindelse med en fast tilslutning til telenettet, mens telefoner til egentlige mobilnet som GSM kaldes mobiltelefoner (se mobilkommunikation).

Ordet telefon kommer af tele- og gr. phone 'lyd, stemme'.

Med digitaliseringen af kommunikationstjenester og en større samordning mellem de forskellige tjenester anvendes i stigende omfang apparater, som både kan anvendes til telefoni og datakommunikation, men også for IP-telefoni udbydes såkaldte IP-telefoner, der brugsmæssigt ligner en almindelig trådløs telefon. Apparater til overførsel af både lyd og billeder via telenettet kaldes billed- eller videotelefoner.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mogens Ritsholm: telefon i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 26. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=170497