• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

satellitkommunikation

Oprindelig forfatter P-EK Seneste forfatter Redaktionen

Satellitkommunikation. Øverst: En kommunikationssatellit fungerer som en relæstation, der modtager signalerne fra jordstation 1 og 2 (hhv. uplink 1 og 2) og videresender dem, normalt på en lidt lavere frekvens, til jordstation 2 og 1 (hhv. downlink 1 og 2). En geostationær satellit kan se ca. 13 af jordoverfladen. Tidsforsinkelsen mellem jordstationerne er ca. 260 millisekunder ved brug af en geostationær satellit. Nederst: De fleste kommunikationssatellitter har mange antenner, som kan have forskellige dækningsområder. En global beam dækker hele den synlige del af Jorden, men giver et lidt svagere signal end en mere koncentreret spot beam, som især er kendt fra satellit-tv. Spot beams er ofte styrbare, så dækningsområdet kan ændres, efter at satellitten er opsendt. Nogle satellitter har hundredvis af små spot beams; andre har uregelmæssigt formede dækningsområder, specielt tilpasset et regionalt område, fx Europa.

Satellitkommunikation. Øverst: En kommunikationssatellit fungerer som en relæstation, der modtager signalerne fra jordstation 1 og 2 (hhv. uplink 1 og 2) og videresender dem, normalt på en lidt lavere frekvens, til jordstation 2 og 1 (hhv. downlink 1 og 2). En geostationær satellit kan se ca. 13 af jordoverfladen. Tidsforsinkelsen mellem jordstationerne er ca. 260 millisekunder ved brug af en geostationær satellit. Nederst: De fleste kommunikationssatellitter har mange antenner, som kan have forskellige dækningsområder. En global beam dækker hele den synlige del af Jorden, men giver et lidt svagere signal end en mere koncentreret spot beam, som især er kendt fra satellit-tv. Spot beams er ofte styrbare, så dækningsområdet kan ændres, efter at satellitten er opsendt. Nogle satellitter har hundredvis af små spot beams; andre har uregelmæssigt formede dækningsområder, specielt tilpasset et regionalt område, fx Europa.

satellitkommunikation, en- eller tovejs kommunikation mellem jordstationer (faste eller mobile) vha. kommunikationssatellitter i geostationære eller lavere baner om Jorden (se satellit). En kommunikationssatellit opfanger signalerne fra jordstationerne på modtageantenner, hvorefter de behandles i et antal transpondere. Transponderne omsætter frekvensen i de modtagne signaler (uplink-frekvens) til en sendefrekvens (downlink-frekvens) og forstærker signalerne, inden de afsendes gennem sendeantenner. Ved simpel frekvensomsætning taler man om en transparent transponder. Alternativt kan signalerne demoduleres (se modulation) i satellitten, hvorved den oprindelige, digitale bitstrøm genskabes, før den igen moduleres, forstærkes og genudsendes. De digitale signaler kan i dette tilfælde kobles i satellitten ligesom i en telefoncentral, og man taler da om "Switchboard in the Sky".

En satellits dækningsområde er bestemt af antennernes udstrålingsdiagrammer. De kan dække hele den del af Jorden, der kan ses fra satellitten (Global Beam), eller mindre, oftest tæt befolkede områder (Spot Beam). Et spotbeam kræver store antenner, der til gengæld giver kraftige satellitsignaler, som kan opfanges på små jordstationsantenner. En 2,5 m antenne på en geostationær satellit dækker et område på ca. 500 km i diameter ved en frekvens på 11 GHz. Nogle satellitter har mange spotbeams, som tilsammen dækker et stort område. I visse nyere systemer anvendes mikrobølger eller infrarødt lys til at sende signalerne fra satellit til satellit (intersatellite links). Herved kan der opnås global dækning med spotbeams.

En transponder har normalt en båndbredde på 36 MHz, hvorved der kan overføres ét analogt tv-signal eller ca. 40 Mbit/s, som fx kan anvendes til seks digitale tv-kanaler. Maksimalt kan der (1999) overføres 155 Mbit/s i ét satellitsignal. Antallet af transpondere varierer fra 10-20 i en lille satellit til 40-50 i en stor. Satellitter med op til 150 transpondere er under udvikling (1999).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Poul-Erik Karlshøj: satellitkommunikation i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=155800