Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

morsealfabetet

Oprindelig forfatter SGrau Seneste forfatter Redaktionen

Morsealfabetet.

Morsealfabetet.

morsealfabetet, internationalt standardiseret alfabet, hvor hvert enkelt bogstav, tal og tegn er baseret på signaler af kort og lang varighed (hhv. prikker og streger). Der anvendes op til seks prikker/streger pr. tegn, og en streg er tre gange længden af en prik. Varigheden mellem to enheder (prik og/eller streg) i et tegn svarer til længden af en prik. Varigheden mellem to tegn svarer til længden af tre prikker, og længden mellem to ord svarer til længden af syv prikker.

Morsealfabetet er opkaldt efter Samuel Morse.

Kommunikation med morsealfabetet kan foregå enten via elektriske, akustiske eller optiske signalmidler. Metoden var helt op til begyndelsen af 1990'erne en meget almindelig metode i hele verden til kommunikation over store afstande, hvor det ikke var muligt eller hensigtsmæssigt at tale sammen.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Søren Grauslund: morsealfabetet i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=127684