• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

diode

Oprindelig forfatter Hede Seneste forfatter Redaktionen

diode, elektronisk komponent med to tilledninger, der benævnes anode og katode. Dioden tillader strøm at løbe fra anoden til katoden (gennemgangsretning), men næsten ikke i modsat retning (spærreretning). Den benyttes i ensretter- og detektorkredsløb, til overspændingsbeskyttelse samt i digitale regnekredsløb.

Ordet diode kommer af di- og græsk (h)odos 'vej'.

En almindelig diode fremstilles af halvledende silicium som en simpel pn-overgang. Den leder i gennemgangsretningen, når spændingen overstiger en tærskel på ca. 0,7 V. For en typisk diode til lavspændingskredsløb er strømmen i spærreretningen nogle få μA, og den kan tåle 100-200 V i spærreretningen, før den ødelægges (gennembrud). Dioder kan fremstilles af andre materialer, fx germanium, eller som en metal-halvlederovergang (se Schottky-effekt). Dioder benyttes både som enkeltkomponenter og i integrerede halvlederkredsløb.

Eksempler på specielle dioder er zenerdioden, som benyttes til spændingsregulering, og varaktordioden, der benyttes som variabel kondensator. I fotodioden udnyttes pn-overgangens lysfølsomhed til at omsætte lys til strøm. Dioder fremstillet af galliumarsenid kan udsende lys, når de leder. Dette udnyttes i lysdioder og halvlederlasere.

Annonce

Før udviklingen af halvlederteknologien benyttedes elektronrør som dioder.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Carsten Hede: diode i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. september 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=64827