Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Schottky-effekt

Oprindelig forfatter PJ Seneste forfatter Redaktionen

Schottky-effekt, (efter den tyske fysiker Walter Schottky, 1886-1976), forøgelse af elektronudsendelse fra overfladen af en opvarmet leder ved påtrykkelse af et elektrisk felt. Det elektriske felt formindsker den energi, som kræves for udsendelse af en elektron (se løsrivelsesarbejde), og elektronemissionsstrømmen vokser derfor i takt med et stigende felt. Schottky-effekten udnyttes bl.a. i katoden i elektronrør.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Palle Jeppesen: Schottky-effekt i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=156438