• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

PAL

Oprindelig forfatter KnuNi Seneste forfatter Redaktionen

PAL, fork.f. Phase Alternating Line, farvefjernsynsstandard, der er en variation af det amerikanske NTSC-system. De to systemer afviger kun mht. transmission af farveinformationen i billedsignalet (kompositsignalet). Ved at fasevende det ene af krominanssignalets to farvekomponenter for hver ny linje i et delbillede i PAL ændres farvetonefejl til en variation i farvemætning, som øjet bedre tolererer. Danmark anvender ligesom de øvrige europæiske lande (undtagen Frankrig) PAL-standarden.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Knud E. Nielsen: PAL i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=137671