Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

bærebølge

Oprindelig forfatter JeH Seneste forfatter Redaktionen

bærebølge, i teleteknikken betegnelse for en bølge af høj frekvens, som via en transmissionskanal, fx en radioforbindelse eller en lysleder, kan udbrede sig fra en sender til en fjerntliggende modtager. I sig selv er en bærebølge indholdsløs, men den kan ved senderen gennem den proces, der benævnes modulation, påføres information i form af signaler af lavere frekvenser, fx videosignaler eller digitale data. Ved modtageren uddrages informationen ved demodulation.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jesper Hansen: bærebølge i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=52943