Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Loran

Oprindelig forfatter BenKn Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/18290/=ud_a_195198.mp3?revision=1

Loran, radionavigationssystemer med typebetegnelserne A, B, C og D. Loran-A blev udviklet under 2. Verdenskrig til brug for allierede fly og konvojer i Nordatlanten; det arbejdede ved 2 MHz. Loran-B var et forsøg på at skabe et system med større nøjagtighed; det fungerede imidlertid ikke pålideligt og blev aldrig implementeret. Loran-C er en videreudvikling af Loran-A; det arbejder ved 100 kHz, har en længere rækkevidde og er mere nøjagtigt end Loran-A. Loran-D blev udviklet som en taktisk, transportabel version af Loran-C, men bruges ikke længere.

Loran er fork.f. eng. long-range navigation 'navigation på lang afstand'.

Loranstationer arbejder sammen i kæder, der består af en masterstation og mindst to sekundære stationer. Masterstationen udsender signaler, der synkroniserer de sekundære stationer. Når en sekundær station modtager et signal fra masterstationen, udsender den et signal med en fastlagt tidsforsinkelse. En bruger af navigationssystemet har en modtager, der måler tidsdifferencen mellem signalerne fra de synkroniserede sendere. Herved bestemmes hyperbolske positionslinjer, hvor tidsforskellen mellem signalerne fra to sendere er konstant. Vha. tre sendere kan man derved danne to sæt hyperbolske positionslinjer, og modtagerens position bestemmes som skæringspunktet mellem to hyperbler.

Loran-C benytter kun de radiobølger, der følger Jordens overflade. Forstyrrelser fra radiobølger, der reflekteres i ionosfæren, elimineres vha. pulsteknik, og høj nøjagtighed opnås ved måling af bærebølgernes faseforskelle. Med modtagere af høj kvalitet og inden for dækningsområderne giver Loran-C en absolut nøjagtighed på 0,25 sømil (463 m). Det er dog muligt at vende tilbage til tidligere bestemte positioner med en nøjagtighed på 50 m.

Annonce

Loran-C har i mange år været et af de mest udbredte navigationssystemer. Det benyttes til navigation til lands, til vands og i luften og desuden til udsendelse af nøjagtige tidssignaler og som frekvensreference. I 1998 fandtes 29 Loran-C-kæder, der tilsammen dækkede det meste af Jorden. Antallet af brugere ansloges samme år at være 1,4 mio.

Fremtiden for Loran-C er usikker, efter at det Globale Positionerings System (GPS) blev fuldt operationelt i 1995. Da det imidlertid er risikabelt at forlade sig på ét navigationssystem, er det muligt, at Loran-C vil forblive aktivt. Der findes modtagere på markedet, der integrerer GPS- og Loran-C-systemerne. Se også decca og omega.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bent Knudsen: Loran i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=118267