Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning. |
Temelín, tjekkisk kernekraftværk beliggende ca. 50 km fra grænsen til Østrig. Værket består af to 1000 MWe trykvandsreaktorenheder af russisk design, men bygget af Škoda med vestlig instrumentering. Temelín blev idriftsat i 2002-03 og leverer sammen med det andet tjekkiske kernekraftværk, Dukovany, over 40% af Tjekkiets elforsyning. Opførelsen af værket førte til protester fra Østrig og Tyskland, men en fælles analyse af sikkerheden samt indførte forbedringer mindskede modstanden.
Ove W. Dietrich, Povl Lebeck Ølgaard: Temelín i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. april 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=170675 |
Denne artikel stammer fra:
Leksikon