• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Cassiopeia

Oprindelig forfatter OJKn Seneste forfatter Redaktionen

Cassiopeia.

Cassiopeia.

Cassiopeia, i græsk mytologi Kassiopeia, stjernebillede på den nordlige himmelhalvkugle, i Mælkevejen. Altid synlig fra Danmark. Stjernebilledet indgår i sagnkredsen omkring Andromeda.

De fem klareste stjerner i stjernebilledet danner et lidt skævt "W" eller "M". I nordisk mytologi har dette "W" muligvis været fortolket som geviret til hjorten Eikthyrnir, som æder af asketræet Yggdrasils blade, jf. eddadigtet Grímnismál. Hos samerne repræsenterer de fem stjerner et elggevir.

De to klareste stjerner i Cassiopeia er Schedir og Caph. I 1572 så Tycho Brahe sin berømte supernova midt over "W"'et. Se også stjernesagn og stjernebilleder.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole J. Knudsen: Cassiopeia i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=54838