• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Titius-Bodes lov

Oprindelig forfatter KLRa Seneste forfatter Redaktionen

Titius-Bodes lov, Bodes lov, empirisk lovmæssighed for planeternes afstand fra Solen. Den blev publiceret af J.D. Titius i 1766 og gjort almindelig kendt af J.E. Bode i en bog fra 1772. Formlen kan skrives
rn = 0,4+0,3∙2n, hvor rn er planetens afstand fra Solen målt i astronomiske enheder (AE), og n er −∞ for Merkur og 0,1,2, ... for de følgende planeter. Denne formel passer godt på planeterne fra Merkur til Uranus, idet n = 3 svarer til asteroidebæltet, men Neptun og Pluto er tættere på Solen end forudsagt.

Planeternes afstand fra Solen, faktisk og if. Titius-Bodes lov
nafstand
if. Titius-
Bodes lov
(AE)
faktisk
afstand
(AE)
Merkur–M0,40,4
Venus00,70,7
Jorden111
Mars21,61,5
asteroidebæltet32,82,2-3,3
Jupiter45,25,2
Saturn5109,6
Uranus619,619,2
Neptun738,830,1
Pluto877,239,5

Med en mere generel formel, baseret på en rækkeudvikling, kan man med forskellige parametervalg også beskrive afstandene af Jupiters, Saturns, Uranus' og Neptuns måner til moderplaneterne.

Der er ikke nogen fysisk forklaring på Titius-Bodes lov, men den afspejler formentlig dels forholdene i det tidlige Solsystem, dels betingelserne for en stabil udvikling af et mangepartikelsystem.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kaare Lund Rasmussen: Titius-Bodes lov i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 27. juli 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=172460