Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

rumstation

Oprindelig forfatter TAEA Seneste forfatter Redaktionen

Rumstation. Computergenereret billede af Den Internationale Rumstation, som den forventes at se ud, når den er fuldt udbygget i 2004. Solpanelerne, der forsyner stationen med kraft, får et samlet areal på 10.000 m2. Stationen er opbygget af moduler; det første, kontrolmodulet Zarja ('solopgang'), som er bygget af Rusland, men amerikansk finansieret, blev opsendt i 1998. De følgende bliver det amerikanske forbindelsesmodul Unity, det russiske servicemodul Zvezda ('stjerne'), som vil være opholdskvarter, indtil stationen er fuldt udbygget, samt det amerikanske laboratoriemodul Destiny. Senere følger bl.a. et europæisk, et japansk og flere russiske laboratoriemoduler.

Rumstation. Computergenereret billede af Den Internationale Rumstation, som den forventes at se ud, når den er fuldt udbygget i 2004. Solpanelerne, der forsyner stationen med kraft, får et samlet areal på 10.000 m2. Stationen er opbygget af moduler; det første, kontrolmodulet Zarja ('solopgang'), som er bygget af Rusland, men amerikansk finansieret, blev opsendt i 1998. De følgende bliver det amerikanske forbindelsesmodul Unity, det russiske servicemodul Zvezda ('stjerne'), som vil være opholdskvarter, indtil stationen er fuldt udbygget, samt det amerikanske laboratoriemodul Destiny. Senere følger bl.a. et europæisk, et japansk og flere russiske laboratoriemoduler.

rumstation, rumfartøj, som kredser omkring Jorden eller et andet himmellegeme og bruges til ophold for astronauter og kosmonauter gennem længere tid. På rumstationer kan der gennemføres længerevarende forskning i virkningen af vægtløshed og foretages dels Jordobservationer, dels astronomiske og astrofysiske observationer. I fremtiden tænkes rumstationer endvidere anvendt som startbaser for rejser længere ud i rummet.

Hermann Oberth gav i 1923 det første videnskabelige udkast til en rumstation. Verdens første rumstation var den sovjetiske Saljut 1, som blev opsendt i 1971. Sovjetunionen satsede i sit rumprogram på at udvikle rumstationer, og efterhånden blev de i stand til at holde dem i kredsløb i længere og længere tid ad gangen. Deres tredjegenerations-rumstationer, Saljut 7 og Mir, kredsede i mange år omkring Jorden. USAs første rumstation var Skylab, som blev opsendt i 1973, men blev beskadiget under opsendelsen. Den fik kun besøg af tre besætninger. Det hidtil længste ophold på en rumstation blev gennemført af russeren Valeri Polyakov (f. 1942), som i 1994-95 tilbragte 437 dage om bord på Mir. I november 1998 begyndte 15 lande opbygningen af Den Internationale Rumstation i bane omkring Jorden.

Annonce

Rumstationer
navnlandopsendelseophørt/faldet nedkommentarer
Saljut 1USSR19.4.197111.10.1971et enkelt besøg, der varede 24 dage; besætningen døde under hjemturen
Saljut 2USSR3.4.197328.5.1973fejlede; første Almaz-station (militær)
Cosmos 557USSR11.5.197322.5.1973fejlede efter 11 dage
SkylabUSA14.5.197311.7.1979tre besøg; det længste varede 79 dage
Saljut 3USSR25.6.197424.1.1975Almaz-station (militær)
Saljut 4USSR26.12.19743.2.1977
Saljut 5USSR22.7.19768.8.1977sidste Almazstation (militær)
Saljut 6USSR29.9.197729.7.1982andengenerations (forbedret) Saljut
Saljut 7USSR19.4.19822.2.1991oplevede flere fejl
MirUSSR20.2.198623.5.2001blev besøgt af over 70 astronauter
Den Internationale Rumstation (ISS)internat.20.11.1998 (første del) første internationale rumstation; forventes fuldt udbygget i 2010

Referér til denne tekst ved at skrive:
Thomas A.E. Andersen: rumstation i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=153298