Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

rumfærge

Oprindelig forfatter TAEA Seneste forfatter sthornval

Rumfærge. Tv. inden start, th. med lastrummet åbent. I lastrummet kan der medbringes satellitter, der skal bringes i bane, eller som her et laboratoriemodul, fx Spacelab, hvori man kan udføre videnskabelige eksperimenter. I tilslutning til modulet kan der anbringes paller med instrumenter, fx teleskoper og magnetometre. Opholdsafdelingen for astronauterne findes forrest i rumfærgen. Hver rumfærge er designet til at kunne opsendes 100 gange. En opsendelse koster i gennemsnit 450 mio. dollar.

Rumfærge. Tv. inden start, th. med lastrummet åbent. I lastrummet kan der medbringes satellitter, der skal bringes i bane, eller som her et laboratoriemodul, fx Spacelab, hvori man kan udføre videnskabelige eksperimenter. I tilslutning til modulet kan der anbringes paller med instrumenter, fx teleskoper og magnetometre. Opholdsafdelingen for astronauterne findes forrest i rumfærgen. Hver rumfærge er designet til at kunne opsendes 100 gange. En opsendelse koster i gennemsnit 450 mio. dollar.

rumfærge, space shuttle (bogst.: rumskyttel), genbrugeligt rumtransportfartøj med vinger, der starter fra jordoverfladen som en raket, men lander som et fly. Idéen til en rumfærge, i form af et raketfly, blev udviklet af Eugen Sänger i 1930'erne. I 1960'erne havde både USA og Sovjetunionen en række rumfærgeprojekter, bl.a. det amerikanske Dynasoar og det russiske Bor, der ikke blev til noget. I 1968 begyndte NASA de første studier af rumfærger, som resulterede i det nuværende rumfærgesystem.

De amerikanske rumfærger

Det amerikanske rumfærgesystem, officielt kaldet STS (Space Transportation System), består af selve rumfærgen, dens hovedtank og to faststofraketter. Inde i rumfærgen findes der to dæk med plads til syv astronauter, på Spacelab D1-missionen i 1985 var der dog otte om bord. I cockpittet øverst sidder under opsendelse og landing kaptajnen, piloten og to teknikere, som er ansvarlige for selve rumfærgen. I kabinen nedenunder sidder de øvrige astronauter, som er ansvarlige for lasten og de videnskabelige opgaver. I kabinen findes også toilet-, sove-, spise- og vaskefaciliteter og de almindelige fornødenheder til op til 16 dages ophold i rummet. Ved redningsmissioner, fx den aflyste STS-400 i 2009, skulle der være elleve astronauter om bord med syv liggende i kabinen.

Vigtigste data for de amerikanske rumfærger
selve rumfærgen
længde37,24 m
højde17,25 m
vingefang23,79 m
lastrum18,6 m langt, 4,7 m i diameter
vægt94 ton
motorkraft1,67 mio. newton (hver af de tre hovedmotorer)
løftekapacitetca. 21 ton til 51,6° banehældning, 350 km højde
astronauter5-9
ophold i rummet5-16 dage
hovedtank
længde47 m
diameter8,4 m
brændstofflydende ilt og brint i forholdet 1:6
brændstofmængde721 ton
samlet vægt750 ton
faststofraketter
længde45,46 m
diameter3,77 m
brændstofaluminiumspulver og ammoniumperklorat
brændstofmængde502 ton (hver)
samlet vægt590 ton (hver)
motorkraft11,79 mio. newton (hver)
hele rumfærgesystemet
samlet højde56,14 m
samlet vægtca. 2040 ton

Fra kabinen er der adgang til en luftsluse, enten monteret i lastrummet eller delvist inde i kabinen. Medbringes der forskningslaboratorier som Spacelabeller SpaceHab i rumfærgens lastrum, findes der også monteret en forbindelsestunnel ud til dem. Rumfærgen kan medbringe en samlet last på op mod 30 t, afhængigt af bane og opgaver.

Annonce

Under opsendelsen sidder rumfærgen fast på hovedtanken sammen med de to faststofraketter. Rumfærgens tre hovedmotorer drives af flydende ilt og brint fra hovedtanken, og sammen med de to faststofraketter sørger de for den nødvendige løftekraft under opsendelsen. Efter endt brug bortkastes hovedtank og faststofraketter; de to faststofraketter bjerges og genanvendes, mens hovedtanken ikke genbruges. Til styring i rummet har rumfærgen en række små styredyser i næsen og i bagenden samt to større styreraketter til nedbremsning i rummet inden landingen. Alle rumfærger bliver opsendt fra Kennedy Space Center i Florida; planer om opsendelser fra Vandenberg Air Force Base i Californien blev opgivet efter Challenger-ulykken i 1986. Rumfærgen landes helst på Kennedy, men i dårligt vejr bruges Edwards Air Force Base i Californien eller i nødstilfælde White Sands i New Mexico.

Den første rumfærge blev opsendt 12.4.1981 på 20-årsdagen for Gagarins rumfærd, og da STS-programmet efter 30 år sluttede med opsendelsen af Atlantis juli 2011, havde der været 135 missioner. To rumfærger er forlist, begge med syv dræbte astronauter: Challenger eksploderede 73 sekunder efter opsendelsen (launch) i 1986 og Columbia disintegrerede ved genindtræden (re-entry) i atmosfæren i 2003. NASA havde ved afslutningen af programmet tre rumfærger, Atlantis, Discovery og Endeavour. Enterprise, der udelukkende blev bygget til svæveflyvning i atmosfæren, befinder sig nu på National Air and Space Museum i Washington, D.C.

Rumfærge. Rumfærgen Discovery afsendes fra Kennedy Space Center 29.9.1988.

Rumfærge. Rumfærgen Discovery afsendes fra Kennedy Space Center 29.9.1988.

Rumfærgerne blev anvendt til opsendelse af militære, videnskabelige og kommercielle satellitter, og til videnskabelige missioner med forskningslaboratorier. Således blev rumsonden Magellan opsendt med Atlantis i 1989; Hubble-teleskopet blev opsendt i 1990 med Discovery. Et af målene med rumfærgen var at gøre rumfart billigere, men bl.a. pga. de høje sikkerhedskrav ved bemandede flyvninger har det vist sig, at rumfærgen har svært ved at konkurrere prismæssigt med konventionelle raketopsendelser. Rumfærgens største styrke har været vedligeholdelsesmissioner til bl.a. Hubble-teleskopet, samt nedtagning af satellitter.

De sovjetiske rumfærger

Sovjetunionen begyndte i 1976 et rumfærgeprogram svarende til det amerikanske, og deres viden byggede i høj grad på kopierede oplysninger fra det amerikanske program. De sovjetiske rumfærger havde næsten samme mål som de amerikanske; den eneste større forskel var, at de ikke havde tre hovedmotorer. Den sovjetiske rumfærge sad ved opsendelsen på siden af en Energija-raket med fire tilkoblede hjælperaketter. Det var planlagt at bygge fire sovjetiske rumfærger, men kun én, Buran, blev færdig. Den blev opsendt første og eneste gang 15.11.1988 fra Bajkonur, hvor den også landede efter sin ubemandede flyvning. Det sovjetiske/russiske rumfærgeprojekt blev opgivet i 1993.

Fremtidens rumfærge

1996-2001 arbejdede NASA på en efterfølger til de nuværende rumfærger, kaldet X-33/VentureStar. Herefter har NASA studeret andre nye koncepter til fremtidens rumfærger. I 2004 besluttede NASA at sende rumfærgerne på pension; først Discovery, derefter Endeavour og Atlantis på den sidste mission i 2011. NASA's bemandede opsendelser vil fremover foretages med NASA's egen Orion-fartøjer, private rumkapsler som fx Dragon samt Ruslands Sojuz. Ingen af disse fartøjer vil kunne betegnes som rumfærger.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Thomas A.E. Andersen: rumfærge i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=153262