Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

magnetosfæren

Oprindelig forfatter FPrim Seneste forfatter Lawa

Magnetosfæren. Skematisk tegning af magnetosfæren omkring Jorden med elektriske strømme, magnetfelter og plasmaregioner indtegnet. Magnetopausen, der er magnetosfærens ydre grænse, strækker sig længere end vist i retningen væk fra Solen.

Magnetosfæren. Skematisk tegning af magnetosfæren omkring Jorden med elektriske strømme, magnetfelter og plasmaregioner indtegnet. Magnetopausen, der er magnetosfærens ydre grænse, strækker sig længere end vist i retningen væk fra Solen.

magnetosfæren, (2. led af gr. sphaira 'kugle'), det område af rummet, der domineres af Jordens magnetfelt. Magnetosfæren udskærer et kometformet hulrum i solvinden og skærmer mod bl.a. kosmisk stråling. Grænsen til solvinden ligger 10-15 jordradier i retning mod Solen og mange hundrede radier væk fra Solen i magnetosfærens hale. Magnetosfæren er bestemmende for nord- og sydlyszonerne og for magnetisk uvejr afhængigt af solaktiviteten. Den er fyldt op med plasma fra solvinden og ioniseret gas fra atmosfærens øvre lag. Dybereliggende områder fungerer som en magnetisk flaske med indesluttede partikler med høj energi i Van Allen-bælterne. De ydre grænselag af magnetosfæren fungerer som en gigantisk plasmagenerator, der omdanner solvindens energi til elektriske strømme langs magnetfeltlinjerne, og som i sidste led opvarmer ionosfæren og atmosfærens øverste lag.

I forhold til Jordens størrelse er magnetosfæren sammenlignelig med de store planeters (Jupiters, Saturns og Neptuns) magnetosfærer. Månen og Venus har ingen magnetosfære, Merkur og Mars har kun svage magnetfelter.

Udforskningen af magnetosfærens betydning for livsbetingelserne på Jorden er endnu i sin begyndelse. Foruden de direkte påvirkninger drejer det sig om afskærmningen af den neutrale atmosfære mod at blive eroderet af solvinden og om indirekte indflydelse på klimaet via solvinden. Desuden kan magnetosfæren langsomt oplagre energi, der pludseligt og uforudsigeligt kan udløses.

Annonce

Jordens magnetfelt og magnetosfære skabes af kraftige strømme i den flydende kerne. Strømmene frembringes ved en dynamoproces, der henter sin energi fra varmekonvektion. I geologisk tid har magnetfeltet skiftet retning talrige gange med uregelmæssige mellemrum, og under et sådant polskifte kan feltet aftage, og magnetosfæren forsvinde. Da det er sket mange gange i livets historie, er virkningerne for liv som sådant formentlig begrænsede, men konsekvenserne for de enkelte arter er ukendte. Det sidste skift er sket, mens der har været mennesker på Jorden, nemlig for ca. 750.000 år siden. I de sidste 150 år er Jordens magnetfelt konstant aftaget; fortsætter denne tendens, vil magnetfeltet passere nul og skifte retning om ca. 1200 år.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Fritz Primdahl: magnetosfæren i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=120570