Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Sojuz

Oprindelige forfattere P-EK og TAEA Seneste forfatter Redaktionen

Sojuz. Rumfartøjet Sojuz 19 fotograferet fra Apollo-modulet ved afslutningen af Apollo-Sojuz-projektet 17.7.1975. Projektet omfattede den første sammenkobling i rummet af et sovjetisk og et amerikansk rumfartøj. Sojuz er opbygget af tre moduler: Øverst det runde kredsløbsmodul med forsyninger og supplerende opholdsrum, i midten det klokkeformede landingsmodul, hvor kosmonauterne opholder sig under start og landing, og nederst det cylindriske instrumentmodul med bl.a. styreraketter, brændstof og to solpaneler.

Sojuz. Rumfartøjet Sojuz 19 fotograferet fra Apollo-modulet ved afslutningen af Apollo-Sojuz-projektet 17.7.1975. Projektet omfattede den første sammenkobling i rummet af et sovjetisk og et amerikansk rumfartøj. Sojuz er opbygget af tre moduler: Øverst det runde kredsløbsmodul med forsyninger og supplerende opholdsrum, i midten det klokkeformede landingsmodul, hvor kosmonauterne opholder sig under start og landing, og nederst det cylindriske instrumentmodul med bl.a. styreraketter, brændstof og to solpaneler.

Sojuz, (russ. 'union, forening'), sovjetisk/russisk serie af rumfartøjer, der anvendes til at sende kosmonauter ud i rummet på toppen af Sojuz-raketter. Sojuz 1 blev opsendt 23.4.1967, men kosmonauten Vladimir Komarov (1927-67) døde, da fartøjets landingsfaldskærm svigtede. Sojuz har været anvendt som transport til og fra de russiske rumstationer Saljut og Mir og vil også deltage i opbygningen af Den Internationale Rumstation.

Rumfartøjerne er løbende blevet videreudviklet. Sojuz-TM, der fortsat benyttes i begyndelsen af 2000-t., er 7,5 m lang og 2,7 m i diameter. Den består af tre sektioner: et landingsmodul med plads til tre kosmonauter, et kredsløbsmodul og et servicemodul med styresystemer, solpaneler og brændstoftanke. Ud over kosmonauterne er der kun plads til ganske få kilo ekstra udstyr om bord; en modificeret, ubemandet version af Sojuz, Progress, anvendes til forsyninger. Sojuz-TM har to solpaneler, som kan levere 0,6 kW i de normalt to dage, der går, inden den tilkobles rumstationen. Sojuz-TM kan forblive tilkoblet en rumstation i op til 180 dage og fungere som redningsbåd for tre kosmonauter.

Sojuz-raketten

er en tretrins-løfteraket til opsendelse af satellitter og bemandede rumfartøjer, først opsendt i 1966. En totrins-forløber blev udviklet i 1957-61. Der er 1966-99 foretaget ca. 800 opsendelser, hvoraf 10 var fejlslagne. Alle rakettens tre trin benytter flydende drivmidler (petroleum og oxygen). Raketten kan aflevere en nyttelast på ca. 6,8 t i en lav bane (200 km højde) fra Bajkonur i Kasakhstan eller, i en modificeret udgave, fra Plesetsk-kosmodromen i Rusland.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Poul-Erik Karlshøj, Thomas A.E. Andersen: Sojuz i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=161958