• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Rosetta

Oprindelig forfatter Lawa Seneste forfatter Lawa

Rosetta, europæisk kometsonde opsendt 2004. Det europæiske rumfartsagentur ESA besluttede at følge op på den succesrige kometsonde Giotto med CNSR-missionen (Comet Nucleus Sample Return). Som navnet antyder, skulle rumsonden lande på en kometkerne og tage en prøve med hjem til Jorden. CNSR fik navnet Rosetta efter Rosettestenen (eng. Rosetta Stone), fordi man mener, at kometer indeholder uændret materiale fra Solsystemets dannelse; Rosetta skulle således ligesom Rosettestenen give et indblik i ældre tider.

NASA aflyste i 1992 sin kometmission CRAF (Comet Rendezvous Asteroid Flyby), der skulle have været fløjet i formation med kometen 22P/Kopff. I 1993 vurderede ESA, at det ville blive for omkostningsfuldt at udvikle et rumfartøj til hjemtagning af prøvemateriale. Rosetta overtog derfor CRAF-missionens overordnede mål: (1) at slå følge med en komet, mens den er langt fra Solen, og observere kometens udvikling fra en snavset snebold til en aktiv komet med haler, koma og jets, (2) at landsætte et fartøj på kometkernens overflade og (3) at undersøge nogle asteroider i forbifarten.

Rosetta skulle oprindeligt opsendes med en amerikansk Titanraket, men man valgte senere den europæiske Ariane 5. 12.1.2003 skulle Rosetta opsendes fra ESAs rumhavn Kourou i Fransk Guyana. Den skulle flyve forbi asteroiderne (140) Siwa og (4979) Otawara i 2006, og i 2011 skulle den mødes med kometen 46P/Wirtanen. For at kunne nå derud skulle Rosetta udnytte gravity assist fra tætte forbiflyvninger af Mars i august 2005 og Jorden i november 2005 og 2007. Desværre måtte flyvelederen nødsprænge en Ariane 5 i december 2002 på grund af rakettens fejlagtige styring. Arianeraketten var derfor grounded, indtil fejlen var fundet. Rosettas opsendelsesvindue på 19 dage blev overtrådt, og da planeternes stilling ikke længere var gunstig for en flyvning til Wirtanen, måtte man finde en ny komet.

Annonce

Landeren Philae er opkaldt efter en obelisk, der stod på øen Philae i Nilen i Egypten. Obelisken har inskriptioner på oldgræsk og hieroglyffer. Landeren var designet til at lande på en kometkerne med omkring 1,2 km i diameter. Dette skulle tages i betragtning, når Wirtanens afløser skulle findes. 9.4.2003 fløj Ariane 5 igen uden problemer, og en ny flyveplan kunne godkendes. Rosetta skulle i november 2014 gå i kredsløb om kometen 67P/Tjurjumov-Gerasimenko, og da denne er større end Wirtanen, forstærkede man Philae. 26.2.2004 blev Rosetta opsendt fra Kourou med en Ariane 5 G+. Henholdsvis 5.9.2008 og 10.7.2010 passerede Rosetta asteroiderne (2867) Šteins og (21) Lutetia. Mars blev passeret 26.2.2007, og Jorden blev passeret 4.3.2005, 13.11.2007 og 13.11.2009 - planetpassagerne i forbindelse med gravity assist.

Det danske firma Terma har leveret strømforsyningen til Rosetta. Rosettas maksimale afstand til Solen er 5 au, hvor sollyset er 25 gange svagere end ved Jorden. Normalt ville det kræve plutoniumsbatterier eller enorme solcellepaneler, men fordi Rosetta gik i dvale, da den var længst fra Solen, lykkedes det for ESA at klare missionen med 64 m2 solceller.

ESA besluttede at anvende den know-how, der var opnået ved fremstillingen af Rosetta, til at "serieproducere" rumsonder. Mars Express blev opsendt allerede 2.6.2003, og "kopien" kom derved først i rummet; Venus Express blev opsendt 9.11.2005.

I 2011 blev Rosetta lagt i dvale, da sonden skulle bevæge sig 800 mio. km væk fra Solen og dermed fik for lidt solenergi til at kunne oplades. 20.1.2014 blev sonden startet igen for første gang i 31 måneder, og 6.8.2014 gik den i kredsløb omkring kometen 67P/Tjurjumov-Gerasimenko.

Efter en grundig kortlægning af kometkernen, der har vist sig at være to kometkerner i kontakt med hinanden, landede landingsfartøjet Philae 12.11.2014 kl. 16:03 UTC som det første fartøj blødt på en komet. Selve landingen foregik ikke helt planmæssigt, og Philae kom til at stå i halvskyggen af en klippe. Før dens solenergidrevne batterier gik ud 15.11.2014, nåede den dog at sende næsten alle væsentlige data, som blev indhentet ved undersøgelser af kometens overflade, til Jorden via Rosetta.

Tjurjumov-Gerasimenko nåede perihelium i august 2015, og Rosetta-missionen sluttede 30.9.2016, da ESA lod rumsonden lande på kometen. Landingen foregik på et plant område kaldet Agilkia, hvor Philae ramte første gang. Alternativet var at sætte Rosetta i dvale til kometens næste perihelpassage, men den lave brændstofbeholdning gjorde dette tvivlsomt. Man ved ikke, om Rosetta overlevede, men diverse instrumenter, herunder kameraet, var i gang til det sidste.

Resultater

Vandet på Tjurjumov-Gerasimenko indeholder tre gange så meget deuterium som jordisk vand. Den herskende teori er ellers, at kometer har forsynet Jorden med livgivende vand, efter at det oprindelige vand var kogt væk ved kollisionen med Theia. Nu tyder det på, at vandet må være kommet andetsteds fra.

I overfladestøvet er der opdaget fire organiske forbindelser; methylisocyanat, acetone, propanal og acetamid. Disse er ikke tidligere fundet i kometer, der er i alt fundet 16 forskellige organiske forbindelser på Tjurjumov-Gerasimenko.

Man havde forventet, at Tjurjumov-Gerasimenko havde en kartoffelform, men den består i stedet af to kometkerner, der er fusioneret til en badeandlignende struktur. Man havde også forventet en koparret overflade, men Philae opdagede, at der var pletter af hård overflade.

Tjurjumov-Gerasimenkos kerne har en magnetisk afskærmning. Solvinden består af ladede partikler, der transmitterer Solens magnetfelt ud i Solsystemet. Aktive kometer pumper gasser ud i komaen, der blokerer for solvinden, og magnetfeltet. Fænomenet blev opdaget med rumsonden Giottos nære passage af Halleys Komet i 1986.

Endelig har Rosetta/Philae opdaget, at kometen stinker af en blanding af rådne æg (svovlbrinte), hestestald (ammoniak) og en kvælende lugt af formaldehyd. Eneste formildende er mandelduften af cyanid, træsprit og svovldioxid.

Om Rosetta på ESAs hjemmeside

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lars Worm Andersen: Rosetta i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 5. december 2016 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=204337