Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Planck

Oprindelig forfatter PHDam Seneste forfatter Redaktionen

Planck, (efter Max Planck), et fortrinsvis europæisk satellit-eksperiment under ESA til måling af fluktuationer i den kosmiske baggrundsstråling. Planck-satellitten blev opsendt 14.05.2009 med en Ariane 5-raket sammen med Herschel-rumteleskopet fra Kourou-rumcentret i Sydamerika og vil da væsentligt forbedre målingerne af fundamentale naturkonstanter og størrelser inden for kosmologi. Danmark er blandt deltagerlandene i projektet. Planck placeres i Lagrangepunktet L2, 1,5 mio. km fra Jorden.

Planck er den tredje astronomi-satellit specielt beregnet til at kortlægge 2,73 kelvinstrålingen fra ca. 300.000 år efter big bang. De to forrige var de amerikanske COBE (COsmic Background Explorer) fra 1989 og WMAP (Wilkinson Microwave Anisotropy Probe) fra 2001.

ESA's (European Space Agencys) hjemmeside om Planck

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Poul Henrik Damgaard: Planck i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=142476