Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

iriss

Oprindelig forfatter Lawa Seneste forfatter HaAn

iriss. Logo designet af Poul Rasmussen. Inspirationen er gudinden Iris, der ofte afbildes med vinger. Logoet viser også et vikingeskib, der udforsker ukendt territorium. Stjernerne viser ikke noget bestemt stjernebillede.

iriss. Logo designet af Poul Rasmussen. Inspirationen er gudinden Iris, der ofte afbildes med vinger. Logoet viser også et vikingeskib, der udforsker ukendt territorium. Stjernerne viser ikke noget bestemt stjernebillede.

iriss, den første rumflyvning med en dansker. Iriss var en ti dage lang mission til Den Internationale Rumstation, ISS.

Iriss-missionen blev opsendt i september 2015 med et Sojuz-rumfartøj fra Bajkonurkosmodromen i Kasakhstan. Det var 44. gang Sojuz besøger ISS. ESA-astronauten Andreas Mogensen blev udvalgt til iriss i august 2013. Franskmanden Thomas Pesquet (f. 1978) var reserve.

Missionens navn, iriss, er en sammenskrivning af Iris, den græske gudinde for regnbuen, og forkortelsen ISS for International Space Station.

Sædvanlige ISS-missioner har en varighed på seks måneder, og astronauterne benytter det samme Sojuz-fartøj til og fra ISS. Sojuz virker også som en redningsbåd, men kan kun opholde sig 210 dage i rummet. I perioden marts 2015 til marts 2016 skal russeren Mikhail Kornijenko (f. 1960) og amerikaneren Scott Kelly (f. 1964) være ombord på rumstationen. Derfor blev et nyt Sojuz-fartøj opsendt til dem i september 2015.

Der er plads til tre personer i Sojuz; en russisk pilot og en astronaut som systemoperatør er minimumsbesætningen. Det var oprindelig planen, at det tredje sæde skulle besættes med en rumturist; da først den britiske sangerinde Sarah Brightman (f. 1960) og senere den japanske reklame-entreprenør Satoshi Takamatsu (f. 1963) måtte melde fra, blev sædet overtaget af den kasakhiske kosmonaut Aidyn Aimbetov (f. 1972), hvis første rummission det også er.

2.9.2015 kl. 6:37:43 dansk tid (lokal tid fire timer foran) opsendtes Sojuz TMA-18M med veteranen Sergej Volkov (f. 1973), Mogensen og Aimbetov. ISS havde dog så stor en banehøjde, at Sojuz-fartøjet skulle foretage 34 jordkredsløb, før det nåede frem til ISS. Det betød, at Mogensen kun fik cirka otte dage på ISS. 12.9.2015 kl. 2:51 dansk tid landede Sojuz TMA-16M med den russiske pilot og kosmonaut Gennadij Padalka (f. 1958), Mogensen og Aimbetov i Kasakhstan. Andreas Mogensen har lært at styre Sojuz-fartøjet i en simulator i Moskva og kan i nødstilfælde overtage styringen.

Efter sin mission er veteranen Padalka med 878 døgn dét menneske, der sammenlagt har opholdt sig længst tid i rummet.

Volkov bliver på ISS med Kornijenko og Kelly, og planen er, at alle tre lander med Sojuz TMA-18M i marts 2016.

Annonce

Iriss-opgaver

Astronauter i kredsløb kan blive op til 8 cm højere på grund af vægtløshed. Samtidig mister de muskel- og knoglemasse. Andreas Mogensen bar på iriss-missionen et Skinsuit, der tilnærmelsesvis belaster kroppen som tyngdekraften ved jordoverfladen.

To danske Cubesats, AAUsat5 og GOM-X, fra Aalborg Universitet skulle have været sendt i selvstændige kredsløb fra ISS af Mogensen. Det blev dog udsat til november 2015 og foretaget af en anden astronaut.

Mogensen tog billeder af lynfænomener som blue jets og red sprites, som indledning til DTU Spaces senere ASIM-eksperiment på ISS.

Andreas Mogensen var også omdrejningspunktet for Rumrejsen 2015, der er et formidlingsprojekt til folkeskole- og gymnasieelever i Danmark.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lars Worm Andersen: iriss i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=502020