Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

ESA

Oprindelige forfattere NLund og TAEA Seneste forfatter Redaktionen

ESA. I 1980'erne var der planer om et europæisk rumfly ved navn Hermes. Projektet blev dog dyrere end beregnet og blev aflyst i 1992. Her ses Hermes, som en kunstner forestillede sig rumflyet i en bane omkring Jorden.

ESA. I 1980'erne var der planer om et europæisk rumfly ved navn Hermes. Projektet blev dog dyrere end beregnet og blev aflyst i 1992. Her ses Hermes, som en kunstner forestillede sig rumflyet i en bane omkring Jorden.

ESA, European Space Agency (da.Den Europæiske Rumorganisation), en fælleseuropæisk organisation, der har til formål at udvikle en selvstændig europæisk kunnen vedrørende den fredelige udnyttelse af det ydre rum.

Med optagelsen af Ungarn har ESA 22 medlemslande (2015), og organisationens samlede budget er i 2015 4,4 mia. euro (ca. 33 mia. kr.); Danmarks bidrag er ca. 200 mio. kr.

Til fremme af sit formål har ESA igangsat en række programmer. Nogle programmer er obligatoriske, dvs. at alle medlemslandene skal bidrage til finansieringen med en andel, fastsat på basis af deres nationalprodukt — Danmarks andel er 0,8%. Andre programmer er frivillige, idet hvert medlemsland frit kan vælge, om det ønsker at være med, og med hvilken andel.

Annonce

Medlemslande

  • Belgien
  • Canada (associeret medlem)
  • Danmark
  • Estland
  • Finland
  • Frankrig
  • Grækenland
  • Holland
  • Irland
  • Italien
  • Luxembourg
  • Norge
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Schweiz
  • Spanien
  • Storbritannien
  • Sverige
  • Tjekkiet
  • Tyskland
  • Ungarn
  • Østrig

De obligatoriske programmer omfatter dels driften af ESA's organisation og af en række tekniske centre (12,6% af ESA's totalbudget), dels det videnskabelige program, dvs. udvikling af satellitter til astronomiske og astrofysiske formål (11,5%). De frivillige programmer omfatter udvikling af raketter (13,7%), jordobservation (28,3%), bemandet rumfart og mikrogravitet, herunder deltagelse i den internationale rumstation (8,4%), telekommunikation (7%), navigation (15%) og andre aktiviteter (3,5%).

ESA blev oprettet i 1975 ved en fusion af to eksisterende organisationer, ESRO (Den Europæiske Rumforskningsorganisation) og ELDO (Den Europæiske Organisation til Udvikling og Bygning af Løfteraketter til Rumfartøjer). ESA og ESRO har 1968-2006 opsendt mere end 40 satellitter med forskningsformål. Danske forskere har deltaget i dataanalysen for de fleste af disse projekter og har bidraget med instrumenter til otte af satellitterne. I 2000 besluttede ESA sammen med EU at opbygge et uafhængigt europæisk satellitnavigationssystem, Galileo, som dog har fået en træg start. Desuden er der opsendt mere end 12 telekommunikationssatellitter og ti satellitter til jordobservation.

Som eksempler på vigtige resultater opnået gennem ESA's astronomiske og astrofysiske program kan nævnes kortlægningen af gammastrålingen fra Mælkevejen, gennemført med COS-B-satellitten 1975-81, detailstudier af Halleys komet med rumsonden Giotto i 1986 og præcisionskortlægning af hele himlen med den astrometriske satellit Hipparcos, 1989-93. Endvidere har ESA bidraget med solpanelerne og et højfølsomt kamera på Hubble-teleskopet og er ved at bygge instrumenter til Hubbles efterfølger, James E Webb-teleskopet.

Til det bemandede program har ESA sit eget astronautkorps på 14 astronauter, herunder danskeren Andreas E. Mogensen. Astronauterne har været anvendt på flyvninger med de amerikanske rumfærger, på den russiske rumstation Mir og på Den Internationale Rumstation. Til rumfærgerne havde ESA udviklet forskningslaboratoriet SPACELAB, der passede i rumfærgernes lastrum. Endvidere var to europæiske astronauter gæster på Mir i 1994 og 1995 i hhv. 30 og 179 dage; astronauterne gennemførte her bl.a. en række fysiologiske eksperimenter, hvori også danske forskere har været engageret. I slutningen af 1995 besluttede ESA's medlemslande sig for deltagelse i Den Internationale Rumstation. ESA bidrager med hhv. et forskningslaboratorium (Columbus), fem ubemandede rumtransportfartøjer kaldet ATV (Automated Transport Vehicle) samt mindre udstyr som frysere, robotarm og datasystemer. Efterfølgende har flere ESA-astronauter fløjet på kortere besøg på Den Internationale Rumstation, og i 2006 opholdt ESA's Thomas Reiter (f. 1958) sig et halvt år på rumstationen. September 2015 foregik ESA's vellykkede iriss-mission ombord på Den Internationale Rumstation, og Andreas E. Mogensen blev i dén forbindelse den første dansker i rummet.

ESA understøtter udvikling af rumteknologi, men organisationen beskæftiger sig ikke med den kommercielle udnyttelse af teknologien. Her kommer andre organisationer ind som fx Arianespace, Eumetsat eller Eutelsat.

ESA har ca. 2000 ansatte (2015) fordelt på hovedkvarteret i Paris, det tekniske center i Holland, operationscenteret og et træningscenter for astronauter i Tyskland, en data- og dokumentationsafdeling i Italien og modtagestationer for satellitdata i Spanien og Belgien. Den europæiske løfteraket Ariane opsendes fra rumcenteret Kourou i Fransk Guyana på Sydamerikas nordøstkyst.

Når man har valgt at opsende raketterne i Sydamerika, skyldes det, at der er meget stor interesse for at placere satellitter i geostationære baner over Jordens ækvator, og at medføringshastigheden ved østlige opsendelser er højere, hvis raketten starter nær ækvator. Raketten får gratis et farttilskud på 1.667 km/t fra Kourou (5,2° N), sammenlignet med 1.470 km/t fra Cape Canaveral (28,5° N) og 1.166 km/t fra Bajkonur (45,8° N). Arianespace har over 50% af verdensmarkedet for opsendelse af kommercielle satellitter.

Den altovervejende del af ESA's udviklingsarbejde udføres på kontraktbasis af europæiske industri- og forskningsvirksomheder i overensstemmelse med ESA's formålsparagraf om at styrke europæisk rumindustri. Kontrakter tildeles de enkelte medlemslande efter et såkaldt fair-return-princip, hvorefter de lande, som bidrager meget til programmerne, får tilsvarende store kontrakter. Adskillige danske industri- og forskningsvirksomheder deltager i udviklingen af rumteknologi; samlet har danskerne opnået kontrakter, som i værdi svarer til lidt mere end Danmarks bidrag til ESA.

Det danske medlemskab af ESA forvaltes af Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser.

ESA opstiller jævnligt langsigtede videnskabelige mål. Horizon 2000 fra 1985 har fire Cornerstone missioner; C1 er solobservatoriet SOHO og magnetosfæresatellitterne Cluster, C2 er røntgenteleskopet XMM-Newton, C3 er kometsonden Rosetta, og C4 er det infrarøde teleskop Herschel. Horizon 2000 har også to medium-size missioner; M1 er titanlanderen Huygens, og M2 er gammateleskopet INTEGRAL.

Efterfølgeren Horizon 2000+ fra 1994 har bl.a. astrometrisatellitten Gaia, Merkursonden BepiColombo og LISA (Laser Interferometer Space Antenna) til observation af gravitationsbølger fra astronomiske kilder.

Cosmic Vision 2015-2025 har én L-klassemission; JUICE - (JUpiter ICy moons Explorer), der skal opsendes i 2022. I 2030 skal den nå Jupiter, hvor den skal undersøge ismånerne Ganymedes, Callisto og Europa. Der er tre M-klassemissioner; M1 Solar Orbiter skal opsendes i 2017 og skal kredse så tæt som 0,28 au fra Solen, M2 Euclid sendes i 2020 ud til Lagrangepunkt 2 for at måle den accelererede udvidelse af universet, for at studere mørkt stof og mørk energi. M3 PLATO (PLAnetary Transits and Oscillations of stars) opsendes i 2024 til L2 for at opdage jordlignende exoplaneter i den beboelige zone vha. planetpassager samt undersøge stjerneskælv på moderstjernerne. Derudover er der en S-klassemission kaldet CHEOPS (CHaracterising ExOPlanet Satellite) der fra 2017 skal undersøge exoplanetatmosfærer på allerede kendte exoplaneter.

ESA's hjemmeside

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Lund, Thomas A.E. Andersen: ESA i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=72131