Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Apolloprojektet

Oprindelig forfatter TAEA Seneste forfatter Uffe Rasmussen

Apolloprojektet. Edwin E. Aldrin ved den første landing på Månen juli 1969 med Apollo 11.

Apolloprojektet. Edwin E. Aldrin ved den første landing på Månen juli 1969 med Apollo 11.

Apolloprojektet, amerikansk teknisk-videnskabeligt rumfartsprogram fra 1961-72 med det formål at landsætte mennesker på Månen.

Starten til projektet blev givet i en tale i 1961 af præsident John F. Kennedy (se nedenfor), i hvilken han lovede, at USA inden udgangen af 1960'erne ville landsætte et menneske på Månen og bringe ham sikkert tilbage til Jorden igen. Apolloprojektet udsprang af den kolde krig, men først i 1991 blev det afsløret, at der havde været et egentligt kapløb mellem USSR og USA om at komme først til Månen. Projektet efterfulgte Mercury- og Geminiprogrammerne.

Apolloprogrammets hjemsted var Kennedy Space Center i Florida; delene til raketter og rumfartøjer blev fremstillet over hele USA og bragt dertil for at blive samlet og opsendt. Der blev anvendt Saturn I-, Ib- og V-raketter. De blev udviklet af Wernher von Braun og hans hold fra NASAs afdeling på Marshall Space Flight Center i Alabama. I toppen af raketten sad kommandomodulet, opdelt i en servicedel og en bemandet del, samt selve månelandingsfartøjet.

Annonce

Månerejser

Efter opsendelsen og frigørelsen fra Saturnraketten kobledes kommando- og månelandingsmodulerne sammen i en bane omkring Jorden for derefter at flyve mod Månen. Efter frigørelse fra kommandomodulet i en bane omkring Månen landede månelandingsfartøjet med to af astronauterne. Den tredje blev i kommandomodulet og kredsede omkring Månen, indtil øverste del af månelandingsmodulet vendte tilbage.

Efter sammenkoblingen bragtes alle tre astronauter tilbage til Jorden i kommandomodulet. Månelandingsfartøjet blev efter brugen knust mod Månens overflade. Ved tilbagekomsten til Jorden kobledes servicedelen fra, og astronauterne landede i kommandomodulet via faldskærm i Stillehavet.

Apollo 1-17

Raketter og rumfartøjer blev først afprøvet på seks ubemandede flyvninger fra februar 1966 til april 1968. Oprindelig skulle den første bemandede flyvning have fundet sted 21.2.1967, men under en prøvenedtælling 27.1.1967 omkom astronauterne Virgil I. "Gus" Grissom, Edward H. White (1930-67) og Roger B. Chaffee (1935-67) ved en brand i deres kommandomodul.

Dette forsinkede programmet i 18 måneder, idet man fjernede alle brændbare materialer. Til ære for de dræbte astronauter fik prøvenedtællingen navnet Apollo 1; normalt fik kun de Apollomissioner, der nåede rummet, numre.

Apollo 7 var den første bemandede opsendelse med afprøvning af kommandomodulet i bane omkring Jorden. Næste skridt skulle have været en afprøvning af månelandingsmodulet, også i bane omkring Jorden, men da det endnu ikke var færdigt, besluttede man i stedet at lade Apollo 8 foretage den første bemandede omkredsning af Månen; på denne mission så mennesker således for første gang med egne øjne Månens bagside.

Apollo 9 blev månelandingsmodulet afprøvet, og Apollo 10 var en generalprøve på selve månelandingen.

Den 21.7.1969 blev John F. Kennedys mål opfyldt, da Neil A. Armstrong som det første menneske trådte ned på Månens overflade fra Apollo 11. Apollo 12 gentog succesen, også inden udgangen af 1960'erne. På næste mission, Apollo 13, indtraf et uheld.

Ca. halvvejs mellem Jorden og Månen eksploderede en ilttank i servicemodulet, og besætningen var nødt til at bruge månelandingsmodulet som redningsbåd. Det lykkedes med de to sammenkoblede sektioner at foretage en tur ud omkring Månen, og efter syv døgn i rummet vendte de tre astronauter tilbage til Jorden i god behold.

Efter ni måneders udsættelse genoptoges Apolloflyvningerne i januar 1971 med Apollo 14.

Apolloprojektet. Apollo 15-astronauten David R. Scott hilser det amerikanske flag. Bag månelanderen Falcon ses Mount Hadley, der er en del af Appenninerbjergkæden. Apollo 15 var den første mission, der medbragte en månebil. Astronauterne tilbragte næsten tre døgn på Månen i udkanten af Mare Imbrium og nær den 366 m dybe kløft Hadley's Rille; på den mere end 18 timer lange udforskning af måneoverfladen kørte de ca. 28 km.

Apolloprojektet. Apollo 15-astronauten David R. Scott hilser det amerikanske flag. Bag månelanderen Falcon ses Mount Hadley, der er en del af Appenninerbjergkæden. Apollo 15 var den første mission, der medbragte en månebil. Astronauterne tilbragte næsten tre døgn på Månen i udkanten af Mare Imbrium og nær den 366 m dybe kløft Hadley's Rille; på den mere end 18 timer lange udforskning af måneoverfladen kørte de ca. 28 km.

Senere fulgte Apollo 15 med den første månejeep samt 16 og 17 med en mere detaljeret videnskabelig udforskning af Månen. Projektet afsluttedes i 1972 med Apollo 17, idet de sidste tre planlagte flyvninger blev sløjfet. Sammenlagt hjembragte de seks månelandinger 387 kg måneprøver, og hele programmet kostede ca. 25 mia. dollars.

Apolloprogrammet har fået direkte indflydelse på vores dagligdag, idet produkter som Teflon® (fra kommandomodulets varmeskjold) og aluminiumssoveposen til katastrofesituationer (fra isoleringen i månelandingsfartøjet) samt udviklingen af mikroelektronikken er resultater af rumprogrammet.

Efterfølgerne til Apolloprojektet blev rumstationen Skylab og Apollo-Sojuz-projektet; i begge blev der benyttet raketter og anden teknologi fra Apollo.

Apollomissioner
nr.datobesætningopgave
1 V.I. Grissom, E.H. White (1930-67), R.B. Chaffee (1935-67)Brand i rumskibet under prøvenedtælling 27.1.1967; døbt Apollo 1 til minde om de tre astronauter
7 11.10.1968-22.10.1968W.M. Schirra, R.W. Cunningham (f. 1932), D.F. Eisele Bemandet test; foretog 163 omkredsninger om Jorden
821.12.1968-27.12.1968F. Borman (f. 1928), J.A. Lovell (f. 1928), W.A. Anders (f. 1933)Første bemandede flyvning til Månen; foretog 10 omkredsninger, og var dermed det første bemandede fartøj, fra hvilket man kunne betragte Månens bagside
93.3.1969-13.3.1969J.A. McDivitt (f. 1929), D.R. Scott, R.L. Schweickart (f. 1935)Test af månelandingsfartøjet i bane omkring Jorden; afprøvning af rumdragt på rumvandring
1018.5.1969-26.5.1969T.P. Stafford, E.A. Cernan, J.W. YoungTest af månelandingsmodulet i bane omkring Månen; generalprøve på landing
1116.7.1969-24.7.1969N.A. Armstrong, M. Collins, E.E. AldrinArmstrong blev det første menneske på Månens overflade d. 21.7.1969 kl. 3.56; 22,2 timer på Månen; månevandring i Mare Tranquillitatis
1214.11.1969-24.11.1969C. Conrad, R.F. Gordon, A.L. BeanAnden bemandede landing 183 m fra sonden Surveyor 3; 31,5 timer på Månen
1311.4.1970-17.4.1970J.A. Lovell, J.L. Swigert, F.W. HaiseNåede aldrig til Månen, da en ilttank eksploderede; månelandingsfartøjet blev anvendt som redningsbåd
1431.1.1971-9.2.1971A.B. Shepard, S.A. Roosa, E.D. MitchellLandede i Fra Mauro-området; samlede 43 kg prøver på en trækvogn; 33,5 timer på Månen
1526.7.1971-7.8.1971D.R. Scott, A.M. Worden, J.B. IrwinEfter landing ved Hadley Base brugtes den første månejeep til at samle 78 kg prøver; tilbragte 67 timer på Månen
1616.4.1972-27.4.1972J.W. Young, T.K. Mattingly, C.M. DukePå 3 ture med månejeepen samledes 96 kg prøver; astronomiske observationer; 71 timer på Månen
177.12.1972-19.12.1972E.A. Cernan, R.E. Evans, H.H. SchmittEneste natopsendelse; tilbagelagde 36 km med månejeepen og samlede 115 kg prøver; 75 timer på Månen

Se videoklip:

Uddrag af den nyligt tiltrådte præsident John F. Kennedys berømte tale til Kongressen 25.5.1961, der igangsatte kapløbet om den første bemandede landing på Månen — inden udgangen af 1960'erne.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Thomas A.E. Andersen: Apolloprojektet i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. juli 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=39135