• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

terrestriske planeter

Oprindelig forfatter KLRa Seneste forfatter sthornval

terrestriske planeter, de fire indre planeter Merkur, Venus, Jorden og Mars, der alle har en sammensætning, som ligner Jordens; Månen og asteroiderne kan regnes delvis til de terrestriske planeter. De har alle faste overflader bestående af silikatbjergarter, og de har alle (måske på nær Månen) en kerne af jern-nikkel.

De terrestriske planeter har tabt det meste af deres oprindelige beholdning af letfordampelige forbindelser, fx brint, helium, kvælstof og metan, tidligt i Solsystemets historie, da Solen begyndte at skinne og gennemgik en ekspansiv fase med stærk solvind.

Ordet terrestrisk kommer af latin terrestris 'som har forbindelse med jorden', afledn. af terra 'jord'.

De terrestriske planeter har i modsætning til de jovianske planeter ikke store systemer af måner; Mars' to små måner, Phobos og Deimos, er senere indfangede asteroider, og Jorden/Månen er nærmest at betragte som en dobbeltplanet pga. Månens store masse. Årsagen til de manglende måner skal formodentlig også søges i Solens tidlige, stærke solvind.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kaare Lund Rasmussen: terrestriske planeter i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. februar 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=171081



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. terrestriske planeterMarker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik