• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Titan

Oprindelige forfattere KLRa og TAEA Seneste forfatter Redaktionen

Titan. Afsendelsen i oktober 1997 af en Titan/Centaur-raket med Cassini-satellitten og Huygensproben. Det tog Cassini-Huygens syv år at nå til Saturn efter to gange at have passeret Venus og en gang Jorden for at opnå øget hastighed. Mens Cassini kredsede omkring Saturn for at indsamle data om atmosfæren, ringene og observere Saturns måner, blev Huygensproben frigjort til et frit fald gennem Titans atmosfære og en sikker landing på Titan i januar 2005.

Titan. Afsendelsen i oktober 1997 af en Titan/Centaur-raket med Cassini-satellitten og Huygensproben. Det tog Cassini-Huygens syv år at nå til Saturn efter to gange at have passeret Venus og en gang Jorden for at opnå øget hastighed. Mens Cassini kredsede omkring Saturn for at indsamle data om atmosfæren, ringene og observere Saturns måner, blev Huygensproben frigjort til et frit fald gennem Titans atmosfære og en sikker landing på Titan i januar 2005.

/@api/deki/files/28313/=ud_a_58286.mp3?revision=2

/@api/deki/files/28314/=ud_b_58286.mp3?revision=2

Titan, Saturnmåne opdaget i marts 1655 af Chr. Huygens. Titan befinder sig langt fra Saturn, 1,22 mio. km, og er med en radius på 2575 km den største Saturnmåne og Solsystemets næststørste (efter Jupitermånen Ganymedes). Den er dermed større end både Merkur og Månen. Titan blev fotograferet på nært hold af Voyagersonderne i 1981, men selvom Voyager 1 passerede kun 4000 km fra Titan, sås kun den næsten ensfarvede orange atmosfære.

Titan er enestående som måne ved, at den er omgivet af en tæt atmosfære, der består af kvælstof (82-99%), methan (1-6%) og måske argon (0-12%). Titan er ikke stor nok til at holde på atmosfæren, og dens tilstedeværelse er derfor kun mulig ved konstant fordampning fra overfladen. Fotokemiske reaktioner oppe i Titans atmosfære menes at have omdannet methan til ethan (C2H6), ethen (C2H4), ethyn (C2H2) og (med kvælstof) til hydrogencyanid (HCN). Der er også påvist tilstedeværelsen af CO og CO2. Overfladetemperaturen er 94 K (−179 °C), og lufttrykket formodentlig 1,5 atm. Pga. alle de organiske molekyler, som er til stede i atmosfæren, er muligheden for liv til stede på Titan.

Geologisk set består Titan formodentlig af en stenkappe omgivet af flere lag is med forskellige krystalformer. Yderst findes is blandet med støv og sten, og herpå måske søer eller ligefrem have af ethan, hvori der er opløst store mængder methan.

Annonce

Cassini-rumsonden, der blev opsendt i 1997 i samarbejde mellem NASA og ESA, ankom til Saturn i 2004 og sendte i januar 2005 den europæiskbyggede Huygensprobe ned gennem Titans atmosfære for at foretage målinger og fotografere overfladen. Cassini har bl.a. taget radarbilleder af det lyse Xanadu-område på Titan. Området var et af de første, man kunne se på billederne af Titan; det dækker et areal på størrelse med Australien og er gennemskåret af floder, dale og bjerge. Floderne flyder ud i et mørkt område, som måske er søer. Xanadu-området ser ud til at være blevet vasket rent for det mørke materiale og er blevet formet af vind, regn og flydende væsker. Pga. Titans kolde overflade kan der ikke være flydende vand, men måske metan. Billederne fra Huygensproben viste en gold overflade.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kaare Lund Rasmussen, Thomas A.E. Andersen: Titan i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 26. februar 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=172435