Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Pluto

Oprindelige forfattere ASmi og KLRa Seneste forfatter Redaktionen

Pluto. Plutos overflade er meget varieret. Gamle kraterdækkede områder veksler med lyse sletter af frosset kvælstof, som det store 'hjerte' på billedet (farveforskellene er overdrevne). Foto af rumsonden New Horizons. Kilde: NASA

Pluto. Plutos overflade er meget varieret. Gamle kraterdækkede områder veksler med lyse sletter af frosset kvælstof, som det store 'hjerte' på billedet (farveforskellene er overdrevne). Foto af rumsonden New Horizons. Kilde: NASA

Pluto, dværgplanet i Solsystemet med en radius på kun 1185 km.

Pluto er opkaldt efter Pluton.

Plutos bane er stærkt elliptisk, så afstanden til Solen varierer fra 29,7 til 49,5 au (astronomisk enhed). Det gør, at Pluto kan komme nærmere Solen end Neptun; således var Neptun 1979-99 længere fra Solen end Pluto, hvilket den vil blive igen i 2227. Selvom Plutos og Neptuns baner krydser hinanden hvert 124. år, er der ingen fare for, at de to himmellegemer vil støde sammen. Deres omløbstider er nemlig pga. baneresonans låst i forholdet 3:2, hvilket holder dem langt fra hinanden. Pluto blev opdaget i 1930 af Clyde Tombaugh. Den er ikke synlig fra Jorden med det blotte øje, men kræver et forholdsvist stort teleskop for at kunne ses.

Egenskaber
middelafstand til Jorden39,5294 au
omløbstid (siderisk)248,54 år
banens hældning17,148°
banens excentricitet0,2482
rotationsperiode6,3872 d
antal måner5
aksehældning122,46°
diameter ved ækvator2370 km
fladtrykthed0,0
masse1,29·1022 kg
middeldensitet2,03 g/cm3
tyngdeacceleration ved ækvator0,4 m/s2
undvigelseshastighed ved ækvator1,1 km/s
magnetisk moment?

Banens store excentricitet og dens store hældning (17,1°) i forhold til ekliptika er atypisk og har tidligere givet anledning til forskellige teorier om Plutos oprindelse. Nu klassificeres dværgplaneten som et medlem af Kuiperbæltet.

Annonce

Plutos største måne, Charon, befinder sig kun 19.640 km fra Pluto og har en radius på 603 km, så der er nærmest tale om en dobbeltplanet. Charon og Pluto vender altid den samme side mod hinanden - de har bunden rotation, og de kredser om et fælles tyngdepunkt med en peroide på godt 6 døgn. Derudover har Pluto fire små måner: Styx, Nix, Kerberos og Hydra.

Pluto. Norgay- og Hillary-bjergkæderne består formentlig af frosset vand, og de højeste toppe rejser sig mere end 3 kilometer over overfladen. Atmosfæren omkring Pluto er meget tynd, men tydeligt lagdelt. Foto af rumsonden New Horizons.  Kilde: NASA

Pluto. Norgay- og Hillary-bjergkæderne består formentlig af frosset vand, og de højeste toppe rejser sig mere end 3 kilometer over overfladen. Atmosfæren omkring Pluto er meget tynd, men tydeligt lagdelt. Foto af rumsonden New Horizons. Kilde: NASA

Plutos overflade er dækket af nitrogen-is med små mængder af methan-is og kulilte. Der er observeret methan i Plutos meget tynde atmosfære; atmosfæretrykket er under 1/100.000 af Jordens. Charons mindre tyngdekraft kan formentlig ikke holde på en atmosfære. Temperaturen på Plutos overflade er omkring 44 K (ca. −229 °C).

NASAs rumsonde New Horizons passerede Pluto den 14. juli 2015. Det afslørede en langt mere kompleks verden end man havde regnet med, f.eks. findes der områder med høje bjerge, en enorm lys slette af kvælstof og kulilte på den side, som vender væk fra Charon, og hvor der er tegn på gletsjere og en meget ung, kraterfri overflade. Det var en stor overraskelse, at geologien på Pluto er så varieret, og at der til stadighed foregår for eksempel kryovulkanisme. Flere data og billeder fra New Horizons vil blive transmitteret indtil november 2016, og mange flere opdagelser er utvivlsomt i vente.

Pluto blev tidligere regnet for Solsystemets niende planet. I 2006 vedtog den Internationale Astronomiske Union en ny definition af ordet planet, der medfører, at Pluto ikke længere regnes for en planet. I stedet for henregnes den til klassen af dværgplaneter. Klassifikationen er imidlertid kontroversiel, eftersom Jorden heller ikke ville leve op til kriterierne for planetstatus, hvis den befandt sig i Plutos bane.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anders Smith, Kaare Lund Rasmussen: Pluto i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=143030