• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Phobos

Oprindelig forfatter KLRa Seneste forfatter Redaktionen

Phobos er Mars' inderste måne og bevæger sig i en højde af kun ca. 6000 km over Mars' overflade. Her er Phobos fotograferet i en afstand af 1600 km af rumsonden Viking 1 Orbiter i 1977. Tv. ses det 10 km store meteorkrater Stickney. Målinger fra rumsonden Mars Global Surveyor viste i 1998, at et fint lag af knuste bjergarter, såkaldt regolit, på mindst en meters tykkelse dækker hele Phobos' overflade.

Phobos er Mars' inderste måne og bevæger sig i en højde af kun ca. 6000 km over Mars' overflade. Her er Phobos fotograferet i en afstand af 1600 km af rumsonden Viking 1 Orbiter i 1977. Tv. ses det 10 km store meteorkrater Stickney. Målinger fra rumsonden Mars Global Surveyor viste i 1998, at et fint lag af knuste bjergarter, såkaldt regolit, på mindst en meters tykkelse dækker hele Phobos' overflade.

/@api/deki/files/22781/=ud_a_157526.mp3?revision=2

Phobos, den største af Mars' to måner med en størrelse på ca. 27 km×22 km×19 km og en middeldensitet på 2 g/cm3. Den blev opdaget 1877 af den amerikanske astronom Asaph Hall (1829-1907), der også opdagede den anden måne Deimos. Phobos har en meget uregelmæssig facon, og overfladen er stærkt præget af meteornedslag, bl.a. ses et 6 km stort krater døbt Hall. Phobos er formodentlig en indfanget asteroide, der er bragt i bane omkring Mars ved en perturbation fra Jupiters tyngdefelt. Ved sit reflekterede lys kan Phobos karakteriseres som en C-type-asteroide ligesom Deimos, de fire indfangne Jupitermåner og Saturns retrograde måne Phoebe. C-type-asteroider menes at bestå af et kulchondritlignende materiale.

Ordet Phobos kommer af græsk phobos 'frygt, flugt', personificeret som ledsager til Ares, der af romerne identificeredes med krigsguden Mars.

Phobos var i 1988-89 målet for de sovjetiske marssonder Fobos 1 og 2. De skulle landsætte to stationære landere og en mobil "frø". Derudover skulle Fobos 1 undersøge Phobos med en kraftig radar. Begge sonder gik tabt på grund af menneskelige og tekniske fejl.

I 2011 opsendte Rusland rumsonden Fobos-Grunt, der skulle bringe prøver af Phobos til Jorden. Opsendelsen mislykkedes, og Fobos-Grunt strandede i kredsløb om Jorden.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kaare Lund Rasmussen: Phobos i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 29. april 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=141614