Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

tektit

Oprindelig forfatter KLRa Seneste forfatter Redaktionen

tektit, (af gr. tektos 'smeltet', af tekein 'smelte', og -it), naturligt forekommende glas, ofte grønt eller sort og med aerodynamisk form. Tektitter findes i flere afgrænsede, elliptiske områder på jordoverfladen og er opkaldt efter fundstederne, fx australitter, moldavitter, javaitter og indochinitter. De største områder strækker sig over tusinder af kilometer. Tektitterne består af glas med ca. 80% SiO2 og har et karakteristisk lavt vandindhold (ofte under 1 ppm); deres vægt er normalt nogle få gram. De er sandsynligvis smeltedråber fra meteornedslag enten på Jorden eller på Månen.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kaare Lund Rasmussen: tektit i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 26. februar 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=170477