Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

radioteleskop

Oprindelig forfatter ASN Seneste forfatter Redaktionen

Radioteleskopet Arecibo i Puerto Rico. Det har en diameter på 305 m.

Radioteleskopet Arecibo i Puerto Rico. Det har en diameter på 305 m.

radioteleskop, teleskop til opfangning af radiostråling fra Universet. Det består oftest af en stor parabol af metal (aperturen), der reflekterer radiostrålingen til et fokus, hvor en antenne er placeret. Gennem støjsvage forstærkere, der er nedkølet med fx flydende helium, videreføres radiosignalerne og indlæses i en computer, der registrerer dem, styrer bevægelsen af antennen og udarbejder et konturkort over radiokilden.

Radioteleskoper bygges meget større end optiske teleskoper, dels fordi radiostrålingen er meget svag, dels for at få en bedre opløsningsevne. Da radiostrålingens bølgelængde er så meget længere end synligt lys', kan et enkelt radioteleskop dog aldrig opnå samme opløsningsevne som et optisk teleskop.

Arecibo-teleskopet i Puerto Rico var med en diameter på 305 m indtil 2016 verdens største radioteleskop. Det blev lavet ved at udglatte en naturlig sænkning i bjergene og dække den med trådnet. Teleskopet kan ikke bevæges og kan derfor kun observere en lille del af himlen, men med en forholdsvis god opløsningsevne (0,3 bueminutter). Lignende faste teleskoper i mindre målestok er blevet brugt til månestudier og studier af Krabbetågen. Det største frit bevægelige teleskop er 100-m-teleskopet ved Effelsberg Radioobservatorium nær Bonn i Tyskland. Teleskoper med en større diameter end 100 m vil være mekanisk ustabile. I 2016 blev det kinesiske Five-hundred-meter Aperture Spherical Telescope (FAST) idriftsat; det er med sin diameter på 500 m verdens største. Af andre store teleskoper kan nævnes Jodrell Banks på 76 m og 64-m-teleskopet ved Parkes-observatoriet i Australien. Fælles for disse kæmpe radioteleskoper, bygget i 1950'erne og 1960'erne, er, at de bruges til at modtage radiobølger i cm-området.

Annonce

Mindre instrumenter med meget glatte overflader anvendes til at observere bølgelængder i mm-området ved fx opdagelsen af nye molekyler, hvis strålingsovergange er blevet teoretisk bestemt i laboratorierne.

Ved at kombinere flere radioteleskoper elektronisk er det muligt at forbedre opløsningsevnen væsentligt, se radiointerferometri.

Se også radioastronomi.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Alan Steen Nielsen: radioteleskop i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=148252