Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

astronomisk observatorium (Moderne astronomiske observatorier)

Oprindelig forfatter PThej Seneste forfatter Redaktionen

Astronomisk observatorium. Det 2400 m høje La Silla i Chile, hvor European Southern Observatory (ESO) har fælles observatorium, er et af de bedste observationssteder på den sydlige halvkugle. Det store observatorium på bjergtoppen har et teleskop på 3,6 m. På bakkekammen til venstre står det svenske 15 m SEST-radioteleskop. Under radioteleskopet og til venstre for observatoriet med den blanke kuppel står det danske 1,5 m teleskop. Bygningerne nederst i billedet er hoteller og kontorer.

Astronomisk observatorium. Det 2400 m høje La Silla i Chile, hvor European Southern Observatory (ESO) har fælles observatorium, er et af de bedste observationssteder på den sydlige halvkugle. Det store observatorium på bjergtoppen har et teleskop på 3,6 m. På bakkekammen til venstre står det svenske 15 m SEST-radioteleskop. Under radioteleskopet og til venstre for observatoriet med den blanke kuppel står det danske 1,5 m teleskop. Bygningerne nederst i billedet er hoteller og kontorer.

Moderne astronomiske observatorier, hvorfra observationer i hhv. det infrarøde (IR), optiske (synlige) og ultraviolette (UV) område foretages, ligger gerne på bjergtoppe for at opnå de bedste observationsforhold. Adskillige observatorier ligger således i Andesbjergene (fx La Silla, Cerro Tololo), på Hawaii, i Arizona og på De Kanariske Øer — på steder, hvor himlen er mørk, og hvor luften er så rolig og fri for støv og fugtighed som muligt.

Astronomiske observationsprojekter omfatter almindeligvis en eftersøgningsfase efterfulgt af detaljerede undersøgelser af de objekter, man er specielt interesseret i. Moderne observatorier for optisk astronomi er derfor udrustet med et antal teleskoper af forskellig type og størrelse, således at det nødvendige spektrum af opgaver dækkes. Der vil således som regel findes et Schmidt-teleskop til projekter omfattende store dele af himlen samt et eller flere store Ritchey-Chrétien-teleskoper (3-4 m) til de mest krævende detailundersøgelser. Der kan også være et antal teleskoper af mellemklasse (1,5-2,5 m) til mindre krævende eller mere specielle opgaver, og ved nogle få observatorier er der bygget en ny generation af kæmpeteleskoper i 8-16 m klassen. En del af disse kan via satellit fjernstyres fra centre fjernt fra selve observatoriet.

Et veludstyret astronomisk observatorium har udstyr til registrering af meteorologiske data samt hjælpemidler til dataanalyse såsom it-center og diverse måleapparater. Desuden behøves værksteder til mekanisk, elektronisk og optisk arbejde som fx aluminisering af spejle.

Annonce

Radioobservationer i millimeterområdet foretages også fra bjergtoppe for at undgå absorption fra atmosfærens vanddamp. Radiobølger med større bølgelængde forplanter sig derimod igennem luften uden problemer, og radioteleskoper hertil kan derfor om nødvendigt ligge på havniveau.

Radioteleskoper kan kobles sammen over store afstande og udgør da ét instrument med stærkt forøget opløsningsevne; dette gælder fx Very Large Array (VLA) i USA eller MERLIN i Storbritannien. Disse observatorier kan dermed i praksis have en udstrækning på op til flere tusinde kilometer (kaldet Very Large Baseline Interferometers, VLBI).

Rumobservatorier er ofte satellitter i kredsløb om Jorden, men kan også være satellitter i kredsløb om Solen eller i en bane, der fører ud af Solsystemet (som fx UV-teleskopet på Voyager-sonderne). Fra rumobservatorier sendes observationerne ved hjælp af radioforbindelser ned til jordstationer, hvor analysen foretages. International Ultraviolet Explorer (IUE) er et rumobservatorium i et elliptisk kredsløb om Jorden, hvorfra UV-spektre af klare stjerner optages. Hubble Space Telescope (HST, Hubble-teleskopet) er et større teleskop med alsidig instrumentering og i et jordnært kredsløb.

Billigere end rumsonder, men også mere kortlivede, er astronomiske observatorier bestående af instrumenter ophængt under højtflyvende balloner. Stratosfærens tynde luft er meget tør og kold og derfor specielt velegnet til at give IR- og UV-observationer af høj kvalitet, men der kræves telemetriske forbindelser som ved satellitobservatorierne.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Thejll: astronomisk observatorium (Moderne astronomiske observatorier) i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=41300