• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

parallakse

Oprindelig forfatter LHel Seneste forfatter Redaktionen

Parallakse. Stjernernes årlige parallakse er en konsekvens af, at Jorden bevæger sig om Solen. Ved at måle parallaksen, p, kan man udregne stjernens afstand, d, fra Solen. Det kræver imidlertid meget nøjagtige positionsmålinger at kunne bestemme de små stjerneparallakser; det lykkedes først i 1800-t. Et af hovedargumenterne mod et verdensbillede, hvori Jorden bevæger sig, var da også, at man ikke kunne iagttage parallakser. Det fik bl.a. Archimedes og Tycho Brahe til at forkaste det heliocentriske verdensbillede.

Parallakse. Stjernernes årlige parallakse er en konsekvens af, at Jorden bevæger sig om Solen. Ved at måle parallaksen, p, kan man udregne stjernens afstand, d, fra Solen. Det kræver imidlertid meget nøjagtige positionsmålinger at kunne bestemme de små stjerneparallakser; det lykkedes først i 1800-t. Et af hovedargumenterne mod et verdensbillede, hvori Jorden bevæger sig, var da også, at man ikke kunne iagttage parallakser. Det fik bl.a. Archimedes og Tycho Brahe til at forkaste det heliocentriske verdensbillede.

parallakse, ændring af et objekts tilsyneladende position, når det observeres to forskellige steder fra. Parallaksen defineres som vinklen mellem sigtelinjerne fra de to observationssteder til objektet. Kendes afstanden mellem de to observationspunkter, og måles parallaksen, kan man udregne afstanden til objektet. Dyr og menneskers afstandsbedømmelse vha. stereosyn udnytter parallakse.

Astronomi

Ordet parallakse kommer af græsk parallaxis 'skifte', af parallassein 'lade skifte'.

I astronomien defineres forskellige parallakser: Den daglige parallakse er forskellen i positionen af et himmellegeme set fra Jordens overflade og set fra Jordens centrum. Den er forsvindende lille for legemer uden for Solsystemet.

Den årlige parallakse er vinkelforskellen mellem en stjernes position set fra Jorden og set fra Solen. Den kan også defineres som den vinkel, hvorunder jordbanens halve storakse ses fra et punkt i Universet. Måles en stjernes årlige parallakse, p, i buesekunder (″), er dens afstand målt i parsec 1/p; 1 parsec = 3,26 lysår.

Annonce

Parallakse. I et fotografisk kamera med gennemsigtssøger eller i et toøjet spejlreflekskamera er søgerens placering forskudt i forhold til objektivet. Når man er tæt på motivet, ser man derfor et billede gennem søgeren, som er lidt forskudt i forhold til det billede, der dannes af objektivet. Denne parallaksefejl kan afhjælpes ved markering af korrigerende billedafgrænsninger i søgeren. Ved fjerntliggende motiver er de to billeder næsten identiske.

Parallakse. I et fotografisk kamera med gennemsigtssøger eller i et toøjet spejlreflekskamera er søgerens placering forskudt i forhold til objektivet. Når man er tæt på motivet, ser man derfor et billede gennem søgeren, som er lidt forskudt i forhold til det billede, der dannes af objektivet. Denne parallaksefejl kan afhjælpes ved markering af korrigerende billedafgrænsninger i søgeren. Ved fjerntliggende motiver er de to billeder næsten identiske.

Som følge af Jordens bevægelse omkring Solen vil alle stjerner, der er tilstrækkelig tæt på, ses at bevæge sig i små ellipser i løbet af et år. En bestemmelse af den årlige parallakse foretages ved at udføre et antal observationer af stjernens position på forskellige årstider. Fratrækkes stjernens egenbevægelse, får man parallaksen og dermed afstanden til stjernen.

For den nærmeste stjerne, Proxima Centauri, er parallaksen 0,79″ svarende til en afstand på 1,2 parsec. Da de fleste stjerner er betydelig længere væk, bliver parallaksen meget lille og dermed svær at bestemme. Thomas Henderson i 1831-33 og F.W. Bessel i 1838 var de første til at måle stjerneparallakser. Først med satellitten Hipparcos er det lykkedes at bestemme parallaksen for et stort antal stjerner.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Leif Helmer: parallakse i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=138622