Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

konjunktion

Oprindelig forfatter BEHe Seneste forfatter Redaktionen

Konjunktion. Planeten ved 1 er i øvre konjunktion med Solen (S), planeten ved 2 er i opposition til Solen, og planeten ved 3 er i kvadratur med Solen. J markerer Jordens position.

Konjunktion. Planeten ved 1 er i øvre konjunktion med Solen (S), planeten ved 2 er i opposition til Solen, og planeten ved 3 er i kvadratur med Solen. J markerer Jordens position.

konjunktion, i astronomi er to himmellegemer i konjunktion, når de ses i samme retning fra Jorden, dvs. når deres geocentriske ekliptikalængder (se astronomiske koordinater) er ens. Udtrykket bruges mest om legemer i Solsystemet og deres stilling i forhold til Solen. Merkur og Venus, hvis afstand fra Solen er mindre end Jordens, kommer både i øvre konjunktion (Solen er mellem Jorden og planeten) og nedre konjunktion (planeten er mellem Jorden og Solen). Når Månen er i konjunktion med Solen, er det nymåne.

Annonce

Ordet konjunktion kommer af latin conjunctio 'forbindelse', af conjungere 'forbinde'.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bodil Elisabeth Helt: konjunktion i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=109212