Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Mælkevejen

Oprindelige forfattere JTeu og OJKn Seneste forfatter Redaktionen

Mælkevejen, svagt lysende, mælkelignende bånd, som danner et 360° panorama over himlen. Galilei påviste i 1610, hvad flere tidligere astronomer havde formodet, at Mælkevejen består af et mylder af stjerner, som hver for sig er for lyssvage til at kunne skelnes med det blotte øje. Dens udseende skyldes Jordens placering i Mælkevejssystemets skive.

Mælkevejens bånd brydes adskillige steder af mørke tåger (fx Kulsækken), som spærrer for stjernelyset; synsretningen mod det galaktiske centrum markeres af en forhøjet tæthed af stjerner og lysende tåger.

Ordet Mælkevejen er oversat fra latin via lactea, græsk galaxias.

Mytologi

Navnet Mælkevejen henviser til den græske myte, hvor gudinden Hera slynger drengebarnet Herakles fra sig i vrede, så hendes mælk sprøjter ud over himlen. I det gamle Kina var Mælkevejen den himmelske flod. I flere andre kulturer ses den som de dødes vej til himlen.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jan Teuber, Ole J. Knudsen: Mælkevejen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=129357