• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Johann Gottfried Galle

Oprindelig forfatter KES Seneste forfatter Redaktionen

Johann Gottfried Galle, 9.6.1812-10.7.1910, tysk astronom, der opdagede planeten Neptun. Galle blev 1835 assistent ved Berlins Observatorium og fra 1851 professor i Breslau. Den 23. september 1846 fik han en anmodning fra den franske matematiker U. Leverrier om at kigge efter en ny planet, hvis position denne netop havde beregnet. Samme nat fandt Galle assisteret af H.L. d'Arrest Neptun tæt ved den beregnede position.

Galle opdagede også tre kometer, og han fastslog en sammenhæng mellem visse meteorsværme og kometbaner. I 1872 foreslog han en forbedret metode til bestemmelse af den astronomiske enhed, baseret på målinger af afstanden til asteroider, når disse kom tæt på Jorden.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Knud Erik Sørensen: Johann Gottfried Galle i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. januar 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=81822



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Johann Gottfried GalleMarker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik
  • Ekspert

    OJKn