brydningsloven

Brydningsloven er en fysisk lov, der angiver ændringen i en lysstråles retning ved overgang fra ét medium til et andet.

Brydningsloven udtrykkes ved de to materialers brydningsindeks, som angiver forholdet mellem lysets hastighed i vakuum og lysets hastighed i de to medier. For lysets gang fra medium 1 (med brydningsindeks n₁) til medium 2 (med brydningsindeks n₂) siger loven, at n₁×sin(θ₁)=n₂×sin(θ₂), hvor θ₁ og θ₂ er den indfaldende og den brudte stråles vinkel med overfladenormalen.

Loven, der blev opdaget 1621 af hollænderen Willebrord Snell van Roijen, kan udledes af Fermats princip.