Brydningsloven er en fysisk lov, der angiver ændringen i en lysstråles retning ved overgang fra ét medium til et andet.

Faktaboks

Også kendt som

Snells lov

Brydningsloven udtrykkes ved de to materialers brydningsindeks, som angiver forholdet mellem lysets hastighed i vakuum og lysets hastighed i de to medier. For lysets gang fra medium 1 (med brydningsindeks n1) til medium 2 (med brydningsindeks n2) siger loven, at n1×sin(θ1)=n2×sin(θ2), hvor θ1 og θ2 er den indfaldende og den brudte stråles vinkel med overfladenormalen.

Loven, der blev opdaget 1621 af hollænderen Willebrord Snell van Roijen, kan udledes af Fermats princip.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig