brydningsindeks

Brydningsindeks er en materialeparameter (betegnet n), der er defineret som forholdet mellem lysets hastighed i vakuum og i materialet

Parameteren er bestemmende for brydning og refleksion af elektromagnetisk stråling i grænsefladen mellem to materialer eller mellem områder med varierende indeks. For de fleste gennemsigtige materialer aftager brydningsindekset med voksende bølgelængde, og blåt lys brydes derved kraftigere end rødt lys.

I bølgelængdeområder, hvor materialet absorberer, kan brydningsindekset variere meget, idet den indkommende stråling inducerer atomovergange. Ved kraftig indkommende stråling varierer n proportionalt med strålingens intensitet. Dette betyder, at lys kan spredes på lys; optiske kontakter (switches) er baseret på dette princip. Brydningsindekset er desuden afhængigt af tryk (akusto-optisk effekt), magnetfelter (Faraday-effekten), krystalretning (dobbeltbrydning) og af bølgelængde (dispersion). Tilsvarende forhold gælder for lydbølger, fx inden for seismik.