Forlagene

Ud over forlæggerne Ernst Bojesen (1849-1925) og Alfred Jacobsen (1853-1924), som i slutningen af 1800-tallet kæmpede om markedet for billedark, billedbøger og julehæfter, udgav en række andre forlag børnebøger, efter 1900 ikke mindst koncentreret om romangenren. De store aktører på dette marked var Gyldendal, Hagerups Forlag, E. Jespersens Forlag, Chr. Erichsens Forlag og Hasselbalch. Disse forlag skal kort præsenteres.

Gyldendal, som var oprettet i 1770, blev i 1903 slået sammen med Ernst Bojesens Det Nordiske Forlag og havde en ganske stor børnelitterær produktion, men uden en særlig afdeling for børnelitteratur. En sådan fik man først i 1956. Forlaget var også dengang det store forlag, som udgav så at sige alle former for litteratur. Blandt børnebogsforfattere, som udkom på forlaget, var Valborg Dahl, Bertha Holst og Walter Christmas, og så udviklede forlaget på et tidligt tidspunkt en markant profil på billedbogsområdet med udgivelser af tegnere som Louis Moe og Elsa Beskow; senere også Arne Ungermann og Egon Mathiesen.

Hagerups Forlag, som omkring 1900 var et af landets største, udgav sine første bøger i 1852 og specialiserede sig i nationalt orienteret litteratur samt skole- og børnebøger. Forlaget var dog mest kendt for sit Hagerups Leksikon, hvis første udgave kom i 1892. Blandt forlagets børnebogsforfattere var Rudolf Bruhn og Niels K. Kristensen; senere også Maria Andersen. Særlig opmærksomhed viede forlaget i en periode noveller, oftest omtalt som „Fortællinger”, for børn og unge. Forlaget blev nedlagt i 1954.

E. Jespersens Forlag, som var oprettet 1865, og som i 1928 blev slået sammen med Pios Forlag til Jespersen og Pio, udviklede sig hurtigt til at blive et egentligt børnebogsforlag med forfattere som Ingeborg Vollquartz, Emma Kraft og Helene Hørlyck. Succes fik forlaget med udgivelsen af Vilhelm Riegels' Frøken Dik-serie, hvor første bind udkom i 1914. Senere kom Karin Michaëlis og Estrid Ott til. Forlaget blev i 1985 opkøbt af Lindhardt og Ringhoff.

Christian Erichsen fik så stor succes med Børnenes Bogsamling, som de første seks år blev udgivet i samarbejde med Hagerups Forlag, at han i 1902 oprettede sit eget forlag. Hans mest markante indsats var her – ud over at fortsætte udgivelsen af Børnenes Bogsamling – at overtale en række kendte voksenlitterære forfattere til at skrive for børn, bl.a. Tom Kristensen, Hans Kirk og Otto Gelsted. Det blev til – i forfatterrækkefølge #x2013; Bokserdrengen (1923), I Dyst for Livet (1930) og Paa Flugt (1925). Forlaget, som i 1993 blev sammenlagt med Cicero, neddroslede allerede i 1930'erne sine udgivelser af børnebøger.

Hasselbalch, som blev oprettet i 1916 og overtaget af Gyldendal i 1971, huskes i dag især for det omfattende og banebrydende Hasselbalchs Kultur-Bibliotek; 285 bind blev det til. Men forlaget specialiserede sig desuden i børnelitteratur, hvor det havde en sikker succes i Edgar Rice Burroughs (1875-1950) Tarzan-bøger. Også børneromaner af bl.a. Torry Gredsted, Gunnar Jørgensen og A. Chr. Westergaard havde endog meget store salgstal. Steen Hasselbalch (1881-1952) var i tiden kendt for sin vellykkede markedsføring og sit slogan „Danske Drenge i Øst og Vest synes, at Hasselbalchs Bøger er bedst”.

Frem til 1918 udkommer der færre end 100 børnebøger om året, inkl. romaner, billedbøger, fagbøger og samlinger af fortællinger. Et år skiller sig ud, nemlig 1912, hvor der udkommer 124 titler. Efter 1918 stiger antallet til normalt over 100 titler, nogle år helt op til 200 titler. Under besættelsen 1940-45 stiger den danske bogproduktion generelt, og det gælder også for børnebøger. I denne periode udgives ca. 1200 titler, altså langt over 200 pr. år i gennemsnit. Der er tale om både nyudgivelser og nye oplag/udgaver, men sidstnævnte udgør kun 10-15% af det samlede titelantal, i øvrigt den samme procent som i begyndelsen af 2000-tallet. I alt 5409 børnelitterære titler udgives der i 1900-1945. Det svarer til, hvad der i dag udgives på ca. tre år.

Bemærkelsesværdigt er det, at romangenren helt dominerer i denne periode. Af billedbøger udkommer der frem til 1940 kun sjældent mere end ti titler om året, dog sker der en lille stigning i 1930'erne og en større i 1940'erne. For 1900-1945 set under ét gælder, at kun ca. fem procent af samtlige udgivne titler er billedbøger.